13. AUGUST 2019 kl. 14:05
Faninfo til hjemmekampen mod AaB
På søndag går det igen løs på Brøndby Stadion i 3F Superligaen, når AaB kommer på besøg. Inden opgøret vil der som altid være lagt op til opvarmning og hygge i Fanzonen og Familie Lounge-området, så der vil været rigeligt at tage sig til, inden kampen fløjtes i gang kl. 18:00. Skal du på stadion og støtte de blågule, får du her nogle faninformationer til kampen.
 
Særlig quiz og metal i Fanzonen
Allerede fra åbningen spiller DJ Kristian Luc i Apollo Sommer Lounge. I dagens Apollo Sommer-quiz, kan du vinde den nye udebanetrøje og være med i konkurrencen om en tur for to til Playitas, Spanien. Hovedpræmien udtrækkes blandt alle vindere fra hver enkelt kamp.
 
I Fanzonen er vi glade for quizzer, og på søndag byder vi velkommen til en helt særlige én af slagsen. Primetime Brøndby IF Special. Primetime er det første quiz show i Danmark, som live-streames på mobilen, og på søndag spilles der live direkte fra scenen ved Fanzonen i denne særlige blågule udgave af det populære quizshow.
 
På scenen vil der også være livemusik. For første gang nogensinde byder vi velkommen til et vaske ægte metal-band. Sick Lore udgav i april deres EP 'GreeD', og sidenhen har de blandt andet vundet en musikkonkurrence i USA. De henter blandt andet deres inspiration fra bands som Pantara og Rage Against the Machine, og de har glædet sig til at spille på Vestegnen, hvor de selv oprindeligt er fra. Vær forberedt på, at de kommer med et sæt, hvor der med sikkerhed kommer knald på.
 
Gennem dagen vil food trucks fra Københavns Mad & Marked tilbyde mad. Her kan du blandt andet få stillet sulten med pitabrød fra Jakobsens Pita, flæskestegssandwich fra Gastrogrillen og gryderetter fra Spicy India.
Som sædvanligt har vi rabat til sæsonkortholdere den første time, så en øl koster 35 kr. og en sodavand 20 kr.
 
Velgørenhedsløb og autografskrivning ved Familie Loungen
Brøndby IF inviterer til Legehelteløb på søndag inden kampen mellem Brøndby og AaB. Alle, der deltager i Legehelteløbet, får to gratis billetter til J. Jensen-tribunen, når de løber i mål.
 
Legehelteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen.
Ved at deltage i Legehelteløbet støtter du Børneulykkesfonden, som har legehelte, der sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske hospitalers børneafdelinger. Du kan læse mere om Legehelteløbet her, og du kan tilmelde dig til løbet her.
 
Derudover vil Hjortur Hermannsson kigge forbi og skrive autografer, inden turen går ind mod stadion.
 
Program for dagen
 
Kl. 15:00
Fanzonen åbner
 
Kl. 15:00-16:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand: 20,-
 
Kl. 15:00

Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise
 
Kl. 15:00
Kristian Luc spiller i Apollo sommer lounge
 
Kl. 15:25

Apollo Sommer-quiz. Test din paratviden om Brøndby IF – AaB. Mulighed for at vinde den nye udebanetrøje, og vær med i konkurrencen om en rejse for to personer til Playitas sammen med Apollo
 
Kl. 15.45
Primetime-quiz live fra scenen
 
Kl. 16:20
Livemusik: Sic Lore spiller på scenen
 
Kl. 16:50
Startopstilling og sportslig optakt i samarbejde med Betfair og 3point.dk: Optakt med de unge
 
Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF – AaB
 
Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben
 
Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt
 
Kl. 21.00
Fanzonen lukker
 
Program for Familie Lounge-området
 
Kl. 15:30-16:15
Check-in for deltagere til Legehelteløbet, hvor du kan afhente løbenummer og superhelte kapper.
 
Kl. 16:00
Familie Loungen åbner med en masse aktiviteter for alle.
Dekorer din egen personlige æske og vind en krea-kuffert. Samtidig udlodder Søstrene Grene en gavekurv til mor, som indeholder alt til en hyggelig bage-eftermiddag.
 
Kl. 16:30
Opvarmning til Legehelteløbet v. Familie Loungen’s græsareal.
 
Kl. 16:40
Legehelteløbet sættes i gang, med fuld fart på de blå og gule superhelte-kapper! Skal du ikke deltage, så kom gerne
og hep!
 
17:10-17:20
Autografskrivning med Hjortur Hermannsson
 
Ændringer i adgang til Sydsiden fra Fanzonen
Ved adgang til Sydsiden fra Fanzonen gør vi opmærksom på, at porten i den østlige del af Fanzonen åbner en time og 30 min. før kampstart, mens portene i den centrale og vestlige del åbner en time og 20 min. før kampstart. Vil du gerne være blandt de første, der får adgang til Sydsiden, bedes du derfor anvende porten i øst.
 
Har du ikke købt billet til kampen endnu, kan du gøre det her.
 
Foto: Getty Images