Faninfo til kampen i Turku, Finland

15.07.2019 12:05

På torsdag tager vi et smut til Finland, hvor FC Inter Turku venter i det andet opgør i Europa League-kvalifikationens første runde. Brøndby IF tager afsted med en 4-1-sejr fra i torsdags. Der er solgt omkring 200 billetter til Brøndby IF’s afsnit, og der er kapacitet til 430.
 
Hvis du overvejer at tage af sted, eller hvis du allerede har købt billet, kan du her se lidt faninformation til kampen i Turku.
 
Indgang
Brøndby fans kan kun købe billetter til J-afsnittet via vores særskilte link, som du kan se nederst på siden. Har du mulighed for at købe til hjemmeholdets afsnit, er du kommet forkert ind og skal prøve igen.
 

Det vil være muligt at scanne sin billet fra sin telefon, ligesom det vil være muligt at købe billetter ved stadion, men vi opfordrer til at købe online på forhånd.
 
Stadion og transport
Adressen på stadionet er Veritas Stadion, Hippoksentie 6, 20720 Turku. Brøndby IF's afsnit ligger i det sydøstlige hjørne af stadion – afsnit J. Der er lidt over to kilometer fra centrum af Turku til stadion.

Du kan se oversigt over regionale toge i Finland her, og lokale busser i Turku her.
 
Mødested
Vi forventer at melde et mødested omkring centrum af Turku ud for Brøndby-fans før kampen. Du kan følge vores SLO på Twitter, også selvom du ikke har en Twitter bruger. Følg SLO_BrøndbyIF her.