
Sejr i sæsonens første træningskamp
22.06.2019 15:40
Albertslund IF var modstanderen i sæsonens første træningskamp, og her kunne de fremmødte tilskuere nyde en blågul sejr på 3-0 i solen.
Kamil Wilczek lagde an med et mål i første halvleg, og i anden halvleg scorede Mikael Uhre og Simon Hedlund lige efter hinanden til slutresultatet 3-0.
Kampen var den sidste inden træningslejren i Polen på tirsdag, hvor der skal spilles yderligere to kampe.