U19-talent skifter til Brøndby Masterclass

18.06.2019 20:00

Vi har i dag skrevet kontrakt med Anis Ben Slimane for den kommende sæson, der skifter fra AB til Brøndby IF, hvor han vil tiltræde U19-truppen i Brøndby Masterclass efter sommerferien.

Den 18-årige midtbanespiller, der blev i foråret rykket op i AB's førsteholdstrup i 2. Division, har kontraktudløb med Akademisk Boldklub den 30. juni i år.

- Anis er en dygtig spiller, der både teknisk og fysisk giver ham gode forudsætninger for at spille på midtbanen. Han har udviklet sig meget de seneste år, og nu er det planen, at vi sammen med Anis selv skal prøve at tage det næste skridt i den udvikling og gå efter en plads i Superliga-truppen på sigt, fortæller sportsdirektør Ebbe Sand.

Anis Ben Slimane har tidligere været forbi Brøndby IF i sine unge år og har repræsenteret det Tunesiske landshold på U20-niveau.