Brøndby Gymnasium opretter 2-årig Sports HF

06.06.2019 14:15

Er du ved at kvæles i karakterer og prøver, så gør som flere Brøndby Masterclass-spillere - tag en 2-årig HF. 

Den nyoprettede Sport HF på Brøndby Gymnasium giver plads til træning og uddannelse, uden at tingene forstyrrer hinanden. Dette samarbejder gør sig allerede gældende, idet flere af BrMr spillere har valgt at starte på denne uddannelse efter sommerferien. Dette samarbejde betyder, at spillerne kan koncentrere sig 100% om deres sport, når det er dén, det gælder. Til gengæld sikrer uddannelsen, at du kan gøre det samme med din HF-uddannelse, når den kræver din fulde opmærksomhed.

Som fodboldspiller og elev på Sports HF har du to morgen-træninger om ugen og får først karakterer, når du præsterer til eksamen.

Ligesom under din træning vil du i HF-uddannelsen løbende få feedback og gode råd fra dine faglærere om din udvikling og indsats. Uddannelsen henvender sig alle sportsudøvere, som ønsker at kombinere skole og sport, uanset hvilken type af sport. 

Kontakt gerne Brøndby Gymnasium med henblik på en snak om den nye 2-årige gymnasiale HF-uddannelse på Brøndby Gymnasium.