Sådan køber du billet til pokalfinalen

23.04.2019 09:25

I dag kl 12:00 starter forsalget til pokalfinalen mod FC Midtjylland den 17. maj. I forsalget er det kun sæsonkortholdere (lounge-kort er ikke gyldige) i Brøndby IF, der kan købe billetter, og forsalget kommer til at foregå således:

1: Gå ind via http://billet.brondby.com
2: Opret en bruger (du kan ikke bruge din Billetto-bruger, da det er et andet billetsystem).
3: Vælg kampeventet.
4: Vælg din/dine billetter i det ønskede afsnit
5: Indtast dit sæsonkortnummer (stregkoden på kortet) i kodefeltet og gå til betaling.
 
Hvis du har flere sæsonkort og således er en gruppe af venner/familie, der gerne vil sidde sammen, kan man godt købe billet ved siden af hinanden. Du kan således tilknytte flere sæsonkort ad gangen, når du skal købe billet i forsalget. Der skal blot indtastes et gyldigt sæsonkortnummer (stregkode) for hver billet, du har lagt i kurven, når du skal gennemføre købet.
 
Brøndby IF har fået tildelt hele C- og D-tribunen som fanafsnit. C-tribunen bliver et stort stemningsafsnit med unummererede pladser. D-tribunen bliver et familieafsnit med nummererede pladser. Der vil være 21 kørestolspladser på D-tribunen. Kontakt [email protected] for information omkring kørestolspladserne.
 
Pris
Voksne: 275,-
Børn (0-15 år): 175,- (kun på D-tribunen)
 
Forsalget løber indtil onsdag den 24. april kl. 23:59.
 
Åbent salg starter torsdag den 25. april kl. 10:00. Hvis du skal købe en billet i det åbne salg, skal du følge trin 1 til 4 ovenfor.

Foto: Getty Images