Radosevic: Skal være skarpe på vores kvaliteter

22.04.2019 10:00

I aften gælder det udekampen mod FC Midtjylland i Mesterskabsspillets femte runde. Her skal torsdagens nederlag til Esbjerg fB revancheres, og ifølge Josip Radosevic skal det gøres ved at være endnu mere fokuserede på egen spillestil.

- Vi går ind til alle kampe med fokus på os selv, vores eget spil og vores egne beslutninger. Vi gør alt for at få det til at lykkes bedst muligt, og det er nogle gange sværere end andre gange, men vi tror alle sammen på det, fortæller Radosevic.

- Mod FCM skal vi tage alle de gode ting, vi har vist i foråret og være helt skarpe på dem, hvis vi vil have sejren. Det er en vigtig kamp, og vi skal være helt klar. Vi viste især godt spil mod FCK, men der endte det desværre med et nederlag, så det, vi lærte af den kamp, er, at vi skal være endnu mere effektive i vores gode perioder. Og forhåbentlig er vi det mod FCM.

Der er kampstart kl. 18:00, og har du ikke sikret dig billet endnu, kan det klares her.

Foto: Getty Images