19. APRIL 2019 kl. 11:30
Billetsalget til Derby starter onsdag

Søndag den 5. maj klokken 16.00 bliver sæsonens sidste Derby fløjtet i gang. Kapaciteten i udeafsnittet vil være nedsat til 1.843 billetter i henhold til den aftale, de to klubber indgik tidligere på året om forårets Derby-kampe.
Forsalget for sæsonkortholdere starter onsdag den 24. april kl. 12.00 og vil denne gang ske via et online-billetsalg.

Linket til billetsalget vil blive offentliggjort her på siden, når det starter.

Det vil kun være muligt at købe billetterne online og ikke i Brøndby Shoppen. Det åbne salg starter torsdag den 26. april kl. 12.00, hvor mindst 20% af vores samlede kapacitet (369 billetter) vil blive sat til salg. Eventuelle billetter, som sæsonkortholdere ikke har købt ud over dette antal, vil naturligvis også blive frigivet i åbent salg.

Sæsonkortholdere har forkøbsret, og der kan købes én billet per sæsonkort.

Vær opmærksom på, at alle billetter til udebaneafsnittet skal påføres navn på billetindehaveren. Alle Brøndby-fans vil ved ankomst til Telia Parken blive bedt om at vise fotoidentifikation, og navnet på billetten skal stemme overens med det medbragte billed-id.

Er dit navn påtrykt forkert, eller vil du ændre navnet, skal du skrive til [email protected] senest torsdag den 2. maj kl. 12.00.

Foto: Getty Images