Masterclass-overblik: Svær weekend

16.04.2019 15:45

Et ud af ni mulige point blev udfaldet for den netop overståede Masterclass-weekend, hvor U19-,U17- og U14-truppen var trukket i Brøndby-trøjen. Få det fulde overblik over weekendens kampe nedenfor.

U19-truppen kunne tage ét point med hjem

Joakim Mattsson og U19-holdet var lørdag taget mod det jyske, hvor Vejle BK ventede. Der var lagt op til en tæt kamp, idet de to mandskaber lå nummer fire og fem. Kampen endte uafgjort 2-2.

- Jeg synes overordnet, at vi spiller en rigtig fin kamp. Vi kommer hurtigt foran, og vi praktiserer høj energi, power og spiller fremadrettet. Det var i fokus, efter sidste uges kamp mod AaB, hvor jeg ikke synes det fungerede optimalt. Det var en meget åben første halvleg, og de får desværre scoret ét mere end os, så vi går til pause nede med 2-1.

- I anden halvleg spiller vi rigtig godt. Vi er dygtige på bolden, og træffer mange rigtige beslutninger. Det var tydeligt at se, at det blot var et spørgsmål om tid, inden vi ville udligne. Udligningen falder så desværre først et kvarter før tid, og vi når ikke at score endnu et mål og tage alle tre point med hjem. Jeg synes, at drengene viser en god holdindsats i dag, hvor der bliver snakket meget sammen på banen, og alle kæmper for hinanden.

U19-holdet har syv kampe tilbage i sæsonen, og allerede onsdag skal de på den igen. Her kommer der besøg fra det jyske, hvor Silkeborg IF kommer på besøg. Silkeborg indtager i skrivende stund 11. Pladsen i rækken, hvorfor at jagten på de tre point er sat ind.

- Vi tager én kamp ad gangen. Vi skal ud at møde et Silkeborg IF-hold, som tabte snævert til FCK og inden det, spillede uafgjort med rækkens tophold, FC Midtjylland. Det kræver en holdindsats igen, hvis vi skal kunne tage et eller tre point.

U19-holdet møder Silkeborg IF hjemme onsdag kl. 13:00.

Vejle BK - Brøndby IF (2-1) 2-2
0-1 Roni Arabaci
1-1
2-1
2-2 Lucas Balck

Startopstilling:

Ertugrul Teksen - Roni Arabaci

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm

Agust Hlynsson - Andreas Pyndt

Frederik Nørrestrand

Jacob Rasmussen – Luke Singh - Anton Skipper Hendriksen – Kasper Jørgensen

Mads Hermansen

Bænken:
Anton Bisgaard
Lucas Balck
Giran Pyne-Cole
Lucas Ziegler

U17-holdet tabte snævert til Vejle BK.
Anton Lymes U17-mandskab fik et snævert nederlag, da de i weekenden kunne tage hjem fra Jylland uden point. Kampen mod Vejle sluttede 2-1 til de røde, og cheftræneren var ærgret over ikke at få point med hjem til Vestegnen.

- Jeg synes desværre, at vi reagerede, i stedet for agere i kampen. Det betød, at vi kom for meget på bagkant. Vi får en dårlig start, hvor vi kommer bagud 1-0, hvor de samler en løs bold op, og sparker den ind. Herefter synes jeg, at vi får kæmpet os ind i kampen, og i første halvleg har vi også tre chancer, hvor vi er alene med deres keeper, men brænder desværre - så vi havde ikke helt den fornødne tur i den, for at kunne bringe os i front.

- I anden halvleg starter vi bedre end i første. Vi udligner tre minutter efter pausen, og har efterfølgende nogle chancer som er meget tæt på, men vi havde endnu engang ikke tur i den. Vi får herefter lidt modgang, og det gør at vi taber lidt fokus, hvilket resulterer i at Vejle kan bringe sig foran 2-1.

- Selvom vi har chancer til både at få et og tre point i dag, så synes jeg, at vi desværre ikke hænger sammen som en enhed, som vi ellers har gjort de tre forrige kampe. Vi er meget dominerende de sidste 10 minutter af første halvleg, og første 15 minutter af anden halvleg. Disse perioder skal vi have i hele kampen, fortæller Anton Lyme. 

U17-holdet skal hurtigt i aktion igen, idet de allerede i morgen, onsdag, tager i mod Silkeborg IF, som i skrivende stund indtager første pladsen i U17-rækken. Kampen er på hjemmebane og bliver spillet kl. 15:15.

Vejle BK - Brøndby IF 2-1 (1-0)
1-0
1-1 Andrew Oseni
2-1

Startopstilling:

Mathias Kvistgaarden - Andrew Oseni

Andreas Eriksen

Frederik Valdbjørn - Laurids Andersen

Marinus Larsen

Filip Andersen – Oscar Salling – Cornelius Allen - Matin Saleh

Tobias Juul

Bænken:
Magnus Ravn
Oliver Rytter
Christian Friedrich
Lucas Ziegler

U14-holdet er stadig ubesejret
U14-holdet havde indtil weekendens kamp hentet ni ud af ni mulige point, hvorfor de lå med maks point. I weekenden var det så FC Roskilde, som var modstanderen. FC Roskilde havde i deres tre første kampe hentet blot én sejr. Som fodbold nu er, så er dette ikke garanti for, at vi skulle have alle tre point. Kampen endte nemlig stik i mod chancer og spil 2-2.

- Vi dominerede fuldstændig første halvleg. Spillet foregik på vores præmisser, og vi kom også foran 1-0 på et flot mål, hvor der bliver spillet 1-2 og derefter afsluttet godt. Herefter har vi chancer til mere, men vi får ikke udbygget føringen. 10 sekunder inden pausefløjtet får FC Roskilde udlignet efter en fejl fra vores side af.

- I pausen ændrer vi lidt taktisk, men det gør Roskilde også. De kommer buldrende, og vi har svært ved at sammensætte afleveringer og fastholde bolden i egne rækker. Derfor er det også Roskilde, som kan bringe sig i front til 2-1. Vi har rigtig mange afslutninger, og får også udlignet til 2-2, og har derefter 2-3 100% chancer, vi ikke får slået kapital af.

- Jeg må rose Roskilde for deres evne til at komme tilbage. I første halvleg havde de det svært, men efter deres scoring kom de rigtig godt ind i kampen. De gør det svært for os, og vi ender med at blive for utålmodige. Vi ville alt for ofte slå den afgørende bold, hvorfor vi ofte tabte bolden.

I påsken er der pause i turneringen. Derfor har U14-holdet valgt at tage en træningslejr i det franske, for at teste sig af mod de helt store. Her venter der blandt andet modstand i form af PSG og Marseille.

Næste turneringskamp for U14-holdet og Morten Corlin er den 27. April, hvor Farum BK kommer på besøg.

Brøndby IF - FC Roskilde 2-2 (1-1)
1-0 Bertram Kvist
1-1
1-2
2-2 Patrik Allentoft

Carl-Emil Pedersen - Oscar Schwartau – Patrik Allentoft

Bertram Kvist - Mathias Jensen – Lucas Sykus

Matteo Grosso - Mikkel Durlev - Kean Tran - Malek Bakhit

Mads Aaby 

 

Bænken:
Benjamin Kold
Micheal Opoku
Sander Pedersen

Foto: Getty Images