Info om billetsalget til finalen i Sydbank Pokalen

15.04.2019 12:00

Tirsdag den 23. april kl. 12.00 starter billetsalget til finalen i Sydbank Pokalen i Telia Parken den 17. maj 2019 kl. 17:00 mod FC Midtjylland.

Fra den 23. april kl. 12.00 og 36 timer frem åbner forsalget for sæsonkortholdere. Forsalget kører således frem til onsdag den 24. april kl. 23.59, og gælder kun for sæsonkortholdere. Lounge-kort er ikke inkluderet i forsalget.

Åbent salg starter torsdag den 25. april kl. 10:00.

Link til forsalget offentliggøres her på brondby.com, umiddelbart før forsalget starter. Alle sæsonkortholdere modtager ligeledes et nyhedsbrev med link til forsalget.

Ved køb af billet i forsalg skal du indtaste dit sæsonkortnummer (stregkode bag på kortet). Du kan købe én billet per sæsonkort (gælder kun for sæsonkortholdere - ikke loungekort).

Hvis du har flere sæsonkort, og således er en gruppe af venner/familie, der gerne vil sidde sammen, kan man godt købe billet ved siden af hinanden. Du kan således tilknytte flere sæsonkort ad gangen, når du skal købe billet i forsalget. Du skal her indtaste sæsonkortnummer (stregkode) for hver billet, du har lagt i kurven, når du skal gennemføre købet. Mere detaljeret information om dette følger, når link til forsalget offentliggøres.

Når det åbne salg starter den 25. april kl. 10:00, kan man maksimalt købe fire billetter per transaktion.

Som man kan se af nedenstående grafik, får Brøndby IF tildelt hele C-tribunen og D-tribunen som fanafsnit. Hele C-tribunen bliver et stort stemningsafsnit med unummererede pladser i de enkelte afsnit.

D-tribunen bliver et familieafsnit med nummererede pladser. Der vil være 21 kørestolspladser på D-tribunen til pokalfinalen. Kontakt [email protected], hvis du har behov for en kørestolsplads med ledsager.

Salg af billetter til de neutrale afsnit starter den 1. maj.  Årsagen til denne senere dato er, at DBU som arrangør af pokalfinalen gerne vil følge udviklingen i salget til klubbernes fanafsnit, før man låser sig fast på, hvilke afsnit der endeligt skal tildeles de enkelte klubber, og hvilke der skal være neutrale afsnit.

Priserne til pokalfinalen er:
Voksne: 275 kroner 
Børn (U/16): 175 kroner (kun på D-tribunen og på neutrale afsnit)

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du automatisk modtage direkte information om billetsalget og øvrig info omkring pokalfinalen. Hvi du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her.

Foto: Getty Images