Optakt: Info og stats om Brøndby IF - FC København

11.04.2019 09:55

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Kickoff: 16:00
TV: TV3+
Billetter til kampen kan findes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
 
Superligaform
Brøndby IF: U-U-V-U-T
FC København: V-V-V-U-V
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
04.11.2018 Brøndby IF 0-1 FC København
12.08.2018 FC København 3-1 Brøndby IF
06.05.2018 FC København 1-1 Brøndby IF
15.04.2018 Brøndby IF 2-1 FC København
05.11.2017 FC København 0-1 Brøndby IF
 
Karantæne
José Carlos ’Zeca’
 
Karantæne ved næste advarsel
Besar Halimi (3 point)
Hany Mukhtar (4 point)
Simon Tibbling (4 point)
---
Viktor Fischer (6 point)
Rasmus Falk (6 point)
Peter Ankersen (6 point)
Denis Vavro (6 point)
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 86 mellem Brøndby IF og FC København. Statistikken siger 24 sejre til Brøndby IF, 20 uafgjorte og 41 nederlag samt en målscore på 93-113 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF har kun tabt to ud af de seneste otte Superligakampe mod FC København på Brøndby Stadion, hvor de øvrige seks er ligeligt fordelt med tre sejre og tre uafgjorte. Der har imidlertid ikke været tale om målrige opgør med blot ni scorede mål i de otte kampe, fordelt med fem mål til Brøndby IF og fire til FC København.
 
Brøndby IF har tabt de to seneste Superligakampe mod FC København, heriblandt det seneste opgør på Brøndby Stadion i november 2018 (0-1). Det er imidlertid mere end otte år siden, marts 2010-marts 2011, at Brøndby IF tabte tre Superligakampe i træk til FC København.
 
Brøndby IF har spillet uafgjort i de to seneste Superligakampe på Brøndby Stadion; 3-3 mod AaB og 2-2 mod OB. Hvis det bliver til uafgjort mod FC København, vil det være første gang siden maj-juli 2011, at Brøndby IF spiller uafgjort i tre Superliga-hjemmekampe i træk.
 
Brøndby IF har scoret først i 34 af de 85 tidligere Superligakampe mod FC København med 22 sejre, seks uafgjorte og seks nederlag som resultat. Omvendt har FC København scoret først i 45 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i to sejre, otte uafgjorte og 35 nederlag.
 
Brøndby IF skal statistisk set score mindst et mål for at få point, idet FC København har formået at score i deres seneste 28 Superligakampe. Men med et clean sheet vil Brøndby IF selvfølgelig også være sikker på point, hvilket faktisk er lykkedes i halvdelen af de otte seneste hjemmekampe mod FC København.
 
De 206 scoringer i Superligaen mellem Brøndby IF og FC København fordeler sig pudsigt nok med højere frekvens, som kampen skrider frem. Således er der scoret 25 mål i det første kvarter af kampen, 25 i det næste kvarter og 32 i det sidste kvarter af første halvleg, hvorimod de tilsvarende tal for anden halvleg er 34, 41 og 49 scoringer.
 
Jørgen Daugbjerg Burchardt dømmer sin 10. Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF, hvor det hidtil er blevet til syv sejre til Brøndby IF og to nederlag. Det bliver hans første Superligakamp, hvor Brøndby IF og FC København tørner sammen.
 
Brøndby IF’s seneste sejr i Superligaen på datoen 14. april daterer sig til 1996, hvor Vejle BK blev besejret 6-0, bl.a. på to scoringer af Ruben Bagger. Men de tre efterfølgende Superligakampe på denne dato er alle resulteret i et nederlag, senest 0-3 mod SønderjyskE i 2013.
 
Kamil Wilczek kan spille sin 10. Superligakamp mod FC København, hvor det hidtil er lykkedes ham at score to mål. Han mangler blot to scoringer i at blive den sjette spiller for Brøndby IF til at passere 20 mål i samme Superligasæson.
 
Dominik Kaiser kan spille sin Superligakamp nr. 25 i sin officielle kamp nr. 32 for Brøndby IF.

Kilde: Danskfodbold.com

Foto: Getty Images