Mukhtar om FCN: Vi kender hinandens styrker og svagheder

06.04.2019 08:50

Mandag aften stopper Brøndby-bussen i Farum ved Right to Dream Park, hvor hjemmeholdet fra FC Nordsjælland venter i Mesterskabsspillet kl. 19:00.

Kampen kommer oven på succesen i pokalsemifinalen mod AaB torsdag aften på Brøndby Stadion, og selv om den spilles på et anderledes underlag, er der masser af ting at tage med ind til opgøret i Farum. Det mener Hany Mukhtar.

- Vi skal spille på deres kunstgræs, men derfor kan vi godt tage vores indstilling og kompakthed på banen med ind til kampen. Med FC Nordsjælland kender vi hinandens styrker og svagheder, og derfor skal vi ligesom mod AaB kunne holde fast i den kompakthed på banen, der gør det svært for modstandernes offensive kræfter at finde plads at spille i, lyder det manden med nummer 10.

- Det er tre vigtige point for os, som vi skal bruge i jagten på top tre, og vi går som altid på banen for at vinde. Vi plejer at have en fantastisk opbakning på udebane, og det tror jeg også, vi får mod FC Nordsjælland. Vi så mod AaB hvor meget ekstra fansene kan give os.

Der er kickoff kl. 19:00 på Right to Dream Park, og du kan købe billet til opgøret her.

Foto: Getty Images