Faninformation om torsdagens pokalkamp

02.04.2019 14:35

På torsdag kl. 19.30 går den vilde pokaljagt på Brøndby Stadion, når vi møder AaB i semifinalen i Sydbank Pokalen.
Der er garanti for en højspændt aften, når vi som forsvarende pokalvindere jagter den ene plads i pokalfinalen, der spilles store bededag den 17. maj.
 
Hele holdet har brug for en massiv opbakning, så hvis du ikke har sæsonkort eller ikke har sikret dig en billet endnu, så skynd dig at købe en plads til kampen her.

Vind Paulus Arajuuris  pokalvinder trøje i Fanzonen
Inden torsdagens spændende pokalsemifinale mod AaB åbner Fanzonen, hvor du får muligheden for at vinde Paulus Arajuuri match worn pokalvinder-trøje fra sidste års store triumf. Trøjen er førstepræmien i vores pokalquiz på skærmene.

Det hele starter kl 16.30, og der vil som altid være rabat til sæsonkortholdere, og food trucks fra Københavns Mad & Marked byder på noget godt at spise.
 
Grab ’n’ Go Burgers tilbyder klassisk amerikansk burgere, og Gastrogrillen serverer flæskestegssandwich med hjemmesyltet rødkål og hjemmerørt mayonnaise. Mamati laver sprød falafel og oksespyd i stenovnsbagt brød med diverse salater.

Programmet for Fanzonen:
 
Kl. 16:30
Fanzonen åbner
Kl. 16:30-17:30
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand 20,-
Kl. 16:30
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise
Kl. 17:15
Test din paratviden om Brøndby – AaB i Kahoot-quizzen og vind Paulus Arajuuris match worn pokalvinder-trøje.
Kl. 18.20
Sportslig optakt på scenen med en gæst
Kl. 19:30
Kampstart: Brøndby IF - AaB
Kl. 21:20
Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt

Formel 1 og hygge i Familie Loungen
Familie Loungen åbner som sædvanligt op for de yngste fans, hvor der både er mulighed for at benytte gaming-området, den nye Just Dance aktivitet samt den nye SIM Racer med Formel 1.

Programmet for Familie Loungen:

Kl. 17:30
Familie Loungen åbner for alle med billet til kampen på Brøndby Stadion.
Kl. 18:30 – 18:45
Vores maskot Nanok kigger forbi
Kl. 19:30
Kampstart: Brøndby IF - AaB

Foto: Getty Images