Kampprogrammet for Mesterskabsspillet

19.03.2019 15:45

I søndags blev pladsen i Mesterskabsspillet sikret, og nu kan vi løfte sløret for de sidste 10 runders kampprogram. Billetsalget til kampene vil starte på torsdag.

Vi får æren af at skyde hele Mesterskabsspillet i gang, når vi møder OB på hjemmebane fredag den 29. marts kl. 19:00. 

To uger efter er Brøndby Stadion klar til at danne rammen om det første Derby, når FCK kommer på besøg. Det er søndag den 14. april, og kampen er planlagt til kl. 16:00. Vi spiller sæsonens sidste Derby på udebane den 5. maj.

For første gang siden 2014 slutter vi på udebane, når turen går til Odense den 26. maj. Sidste hjemmekamp bliver mod FC Midtjylland, og det præcise kamptidspunkt bliver bestemt den 5. april, når finalisterne i Sydbank Pokalen er fundet.

Du kan se kampprogrammet nedenfor, og klikker du her, kan du hente billedet i et stort format.