Optakt: Info og stats om AC Horsens - Brøndby IF

14.03.2019 08:50

Dommer: Jakob Kehlet
Kickoff: 17:00
TV: 3+
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
 
Superligaform
AC Horsens: T-T-T-V-U
Brøndby IF: U-T-V-T-U
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.09.2018 Brøndby IF 1-2 AC Horsens
18.05.2018 AC Horsens 2-2 Brøndby IF
08.04.2018 Brøndby IF 5-1 AC Horsens
11.03.2018 AC Horsens 1-1 Brøndby IF
27.08.2017 Brøndby IF 2-0 AC Horsens
 
Karantæne
Ingen
 
Karantæne ved næste advarsel
Peter Nymann (3 point)
Mathias Nielsen (3 point)
Oliver Drost (6 point)
---
Paulus Arajuuri (3 point)
Besar Halimi (3 point)
Simon Tibbling (4 point)
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 29 mellem AC Horsens og Brøndby IF. Statistikken siger 12 sejre til Brøndby IF, syv uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 45-36 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF kan med en sejr over AC Horsens sikre sig en plads i top-6 efter grundspillet. Uafgjort eller nederlag vil kræve, at resultaterne i kampene med Esbjerg fB, Randers FC, FC Nordsjælland og AaB ikke i alle tilfælde går mod Brøndby IF.
 
Brøndby IF er uden nederlag i de fire seneste Superliga-udekampe mod AC Horsens, der er endt med to sejre og to uafgjorte. Seneste nederlag i Horsens daterer sig således til april 2012, hvilket også er seneste Superligakamp, hvor AC Horsens har scoret først mod Brøndby IF.
 
Brøndby IF har scoret først i 18 af de 28 tidligere Superligakampe mod AC Horsens med 11 sejre, fire uafgjorte og tre nederlag som resultat. Omvendt har AC Horsens scoret først i syv tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i én sejr, ingen uafgjorte og seks nederlag.
 
Der er god grund hos begge klubber til at være koncentrerede i kampens slutning. I indeværende sæson er 18 ud af 42 scoringer mod AC Horsens (43 pct.) sket i kampens sidste 30 minutter, hvorimod 13 ud af 39 scoringer mod Brøndby IF (33 pct.) er faldet i kampens sidste kvarter.
 
Brøndby IF’s topscorer, Kamil Wilczek, har typisk ramt målformen i hans tidligere opgør mod AC Horsens. I hans syv kampe mod AC Horsens er det blevet til fem scoringer, hvoraf der er faldet én i hver af hans fire seneste kampe mod AC Horsens.
 
Kamil Wilczek vil i tilfælde af en scoring mod AC Horsens passere 50 mål i Superligaen. Han vil i givet fald passere denne milepæl som den fjerde spiller for Brøndby IF, efter Ebbe Sand, Ruben Bagger og Teemu Pukki, og kun have brugt 96 kampe på de 50 mål.
 
Hverken AC Horsens eller Brøndby IF har tidligere tabt en Superligakamp på datoen 17. marts. Begge klubber har kun en sejr i de seneste seks Superligakampe, så måske statistikken fortsat holder efter søndagens kamp?
 
I kalenderårene 2018 og 2019 har Brøndby IF kun holdt modstanderen fra at score i syv Superligakampe, hvoraf de fire har været på udebane. I alle fire tilfælde har der dog været tale om kampe mod jyske klubber.
 
Der har været godt gang i fløjten i Jakob Kehlets 14 seneste Superligakampe med deltagelse af Brøndby IF. Han har dømt ikke færre end otte straffespark, udvist fire spillere samt uddelt 66 advarsler.
 
Foto: Getty Images
 
Kilde: Danskfodbold.com