Mukhtar: Vi skal være gode på bolden

08.03.2019 14:40

AaB er modstanderen på søndag, når sidste hjemmekamp i Grundspillet skal afvikles. Brøndby IF er ubesejret i de seneste syv opgør mod AaB, og skal den ottende i rækken munde ud i tre point, er det vigtigt at være i stand til at skabe chancer, mener Hany Mukhtar.

- Vi har været fokuserede på at være gode med bolden. Det er vigtigt, at vi tager de rette beslutninger, så vi kan skabe chancer i kampen, og det er det, vi har trænet meget i løbet af ugen. Samtidig med at vi selvfølgelig skal være knivskarpe i vores spil uden bolden, fortæller midtbanespilleren, der sammen med holdkammeraterne glæder sig til søndagens kamp.

- Vi har haft en god uge med gode træningspas, hvor der har været masser af intensitet og vilje. Alle har vist stort fokus, og der er ingen tvivl om, at alle ser meget frem mod kampen på søndag. 

- Mentaliteten til træning har været perfekt, så den skal vi have med ind på banen. Vi skal vise, at vi vil det, og derfra skal vi begynde at spille fodbold, for det er trods alt ikke nok at have vilje. På søndag bliver det også vigtigt at være gode på bolden og tage de chancer, der kommer. 

Tror du, at hjemmeholdet er foran ved pausen, kan du lige nu få odds 2.30 hos Betfair.

Planlægger du at tage ud og støtte Hany Mukhtar og de andre Brøndby-spillere, kan du blive klogere på alle aktiviteterne inden opgøret her.

Foto: Getty Images