Radosevic: Vi skal komme med mere intensitet

15.02.2019 07:30

På søndag venter Esbjerg fB på udebane, og midtbanekrigeren Josip Radosevic tror på, at der kan hentes tre point med hjem til Vestegnen.   

- Vi er Brøndby IF, og vi går altid efter alle tre point. I søndags fik vi kun det ene, men det er stadig bedre end ingen point.

- Og ja, der er plads til forbedring inden Esbjerg-kampen, men jeg ved, vi har kvaliteterne til at tage et step op fra den kamp. Vi skal spille med toppen af Superligaen, og vi ved, at alle de modstandere, vi møder i resten af grundspillet, alle kæmper for at komme med i Mesterskabsspillet. Derfor er der ingen lette kampe og ingen lette træninger, understreger Radosevic, der har et budskab til både sig selv om sine holdkammerater.

- Vi skal allesammen se på os selv og komme med mere intensitet mod Esbjerg. Vi har det i os, og det skal vi bringe i hver eneste duel, i hver eneste aktion. Så tror jeg også på, at vi får tre point med hjem.

Hvis du tror på en sejr på 2-0 til Brøndby IF over Esbjerg fB på Blue Water Arena, kan du i skrivende stund få odds 8,00 hos Betfair.

Foto: Getty Images