Simon Tibbling på landsholdsvæggen

31.01.2019 16:04

Tidligere i dag kom Simon Tibbling på landsholdsvæggen, der hænger ved indgangen til Sydsiden på Brøndby Stadion.

Det blev traditionen tro fejret med champagne og kransekage, og selvfølgelig med afsløringen af navnet på væggen.

Den svenske midtbanespiller fik sin debut for det svenske landshold mod Finland, der begge var på træningslejr i Qatar i januar. 

- Det er en stor ære. Jeg har altid drømt om at repræsenterer Sverige, og det er fedt, at det er sket, mens jeg spiller i Brøndby IF, lød det blandt andet fra Tibbling.

Du kan se hele seancen på Brøndby Indefra her.