Faninformation til søndagens træningskamp

12.01.2019 16:25

Første træningskamp i 2019 løber af stablen i morgen kl. 13:00, når Ballerup-Skovlunde Fodbold kommer på besøg. Kampen spilles på Brøndby Stadion, og der vil som til alle andre træningskampe være fri adgang for tilskuere, der skulle have lyst til at overvære kampen.

Loxam-tribunen vil være åben, og der vil være indgang igennem Ebbe Skovdahl Fan Lounge, hvor man også skal hen for at finde mad- og drikkevarer samt toiletfaciliteter. Ebbe Skovdahl Fan Lounge åbner kl. 12:00.

Har du ikke mulighed for at se kampen på stadion, er det også muligt at følge med på Brøndby Indefra, der sender opgøret direkte.

Foto: Getty Images