Fire sider af Marvin Schwäbe

18.11.2018 09:00

I sommer stod der en ny mand mellem de to stolper i Brøndby-målet. Hans navn er Marvin Schwäbe, og Brøndby-fansene har nu lært den tyske målmand at kende i løbet af efteråret, hvor det er blevet til 20 kampe. Her kan du dog blive endnu klogere på den 23-årige målmand. 

Drengen
- Jeg kommer fra en lille by, der hedder Dieburg tæt på Darmstadt og Frankfurt. Det er vel egentlig en lille landsby sammenlignet med de to andre. Men det var i hvert fald der, jeg havde hele min opvækst, og det var en god tid.

- Det var en meget normal opvækst, hvor jeg gik i skole og var sammen med mine venner. Det var meget trygt, og vi havde alt, hvad vi behøvede. 

- Jeg startede med at spille fodbold på det lokale hold, da jeg var omkring 7-8 år. Det var en virkelig god tid, kan jeg huske, og jeg startede som midterforsvarer, men da vi begyndte at spille på en større bane, kom jeg ind i målet, fordi jeg var den højeste på holdet.

- Skolen var selvfølgelig også vigtig, men når man som 17-årig skifter til Frankfurt, begynder man jo at drømme om chancen for at opnå endnu mere. Jeg var ikke så boglig, men jeg passede min skole og fik da også min afgangseksamen. Det er altid en svær balance for en ung fodboldspiller, men jeg er taknemmelig for mine forældre, der gjorde alt for at hjælpe mig med det praktiske, så jeg kunne fokusere på henholdsvis skolen og fodbolden.

Sønnen af en sportsfamilie
- Min far var også fodboldspiller i sine unge dage, og begge mine forældre har hjulpet mig og min bror meget. De har aldrig presset os til at skulle opnå alt muligt inden for sportens verden, men de lagde meget vægt på, at vi havde en sport at gå op i frem for f.eks. at hænge ud på gaden.

- De ville gerne hjælpe os, og især inden for sport havde de jo en slags ekspertise. Men de har i hvert fald gjort meget for at lære mig, at ligegyldigt hvad man beskæftiger sig med, er det vigtigt at holde fødderne på jorden. Det nytter ikke noget at lade sig rive med og tro, man er alt muligt. 

- Det har min mor lagt meget vægt på. Og min far har altid sagt, hvis man tror på noget og vil det nok, så er det altid muligt. 

- Jeg gik også til brydning, da jeg var yngre. Det er en fed sport, og det har altid været i min familie. 

- Min mors far var formand, og både min storebror og min onkel gik i den samme klub. Så jeg har været i træningslokalet fra 3 års-alderen og set min bror træne, så det var naturligt for mig også at begynde. Men da tiden kom til at skulle vælge mellem brydning og fodbold, endte jeg med at satse på fodbolden og tage til Offenbach. Fodbold var bare lidt sjovere for mig.

- Min bror er bryder. Man kan ikke være professionel i Tyskland, men han var en del af, hvad der svarer til Team Danmark derhjemme. Da han var mellem 18 og 25 gik det rigtig godt for ham, og han deltog i VM og EM for Tyskland. Han er stadig aktiv, men ikke på samme niveau mere.

Fodboldspilleren
- Skiftet til Offenbach var et stort skridt for mig. Jeg var vant til én træner, der stod for hele holdet, men her var der en målmandstræner, der kun tog sig af mig og de andre keepere. Inden da havde mine forældre kørt mig til specialtræning en halv time uden for byen, hvor jeg sammen med nogle andre målmænd kunne få rigtig målmandstræning ved siden af den normale træning.

- Offenbach ligger en halv time væk, så det var et stort skridt for mig – og også mine forældre for den sags skyld. Men efter et år rykkede jeg til Frankfurt, og så kunne jeg jo se tilbage på, at det gik i den rigtige retning. 

- Jeg kom til Frankfurt i U15, og jeg var der indtil U19. I ungdomsfodbold kan det nemt gå alle veje, og man vil jo selvfølgelig gøre alt for at blive en bedre spiller og udvikle sig. Jeg kom på ungdomslandsholdet, og det var et godt skridt for mig. 

- Jeg nåede at træne med førsteholdet i Frankfurt i en tid, men så skiftede jeg til Hoffenheim, og vi blev mestre i U19-ligaen. Det var et rigtig godt år. 

- Det er altid lidt surrealistisk at se Bundesligaen med Frankfurt og Hoffenheim og så stå dagen efter og træne med de samme spillere. Der var mange gange, hvor jeg tænkte, at det var meget vildt, men i det hele taget var jeg bare rigtig glad for at være nået dertil i første omgang. 

- Til min første kamp i 2. Bundesligaen var jeg selvfølgelig meget nervøs lige inden. Det hele var ret uvirkeligt, men så snart man kommer ud på banen, fokuserer man jo bare på, hvad man skal gøre for at vinde kampen. Men da jeg kom ud af omklædningsrummet og gik i tunnelen, var jeg vildt nervøs.

Brøndby-spilleren
- Det er et nyt land og et nyt sprog. Jeg klarer mig fint på engelsk, men jeg har jo aldrig hørt dansk før, så det er ikke nemt at lære. Men det hele er gået rigtig fint med at falde på plads, og jeg er virkelig glad her i Danmark.

- Jeg bor med min kæreste og vores lille hund. Vi kunne nok blive bedre til at gå ud og bruge byen lidt mere, men vi kigger mest efter grønne områder, hvor vi kan lufte hunden. Men selvfølgelig tager vi også ud og spiser og går på stranden, når vejret er til det.

- Jeg spillede med Matthias Jaissle i Hoffenheim, og han har selvfølgelig hjulpet mig. Og Hany kender jeg fra ungdomslandsholdet, så det har hjulpet, ligesom de også fortalte mig meget om klubben, inden jeg skiftede. 

- Jeg følte, at jeg kendte alt til klubben på forhånd, så det var bestemt ikke et svært skifte, og jeg var aldrig i tvivl. 

Fotos: Getty Images