Mukhtar: Der er skruet op på alle parametre

02.11.2018 13:50

På søndag er det Derby-tid på Brøndby Stadion, hvor FC København kommer på besøg. Det er en kamp med meget på spil, og det er Hany Mukhtar helt med på.

- Sammenlignet med sidste sæson er roller byttet om. Der var det os, der lå forrest og dem, der jagtede os.

- Et Derby er altid en speciel kamp. Vi ved, at der er skruet lidt ekstra op på alle parametre, og FCK er et hold, der ikke vil give os gaver på banen. Vi skal ud og kæmpe for de tre point, og denne her kamp kan give noget tilbage til fansene og hele klubben, hvis vi kan trække os sejrrigt fra den, lyder det fra Hany Mukhtar.

Den offensive midtbanespiller er klar over, at resultaterne ikke er gået den rigtige vej i denne sæson, men han understreger også, at det kan gå rigtig hurtigt i fodbold, og en sejr på søndag kan give et godt rygstød.

- Hvis vi vinder, kan alt ændre sig hurtigt. Sådan er det i fodbold. Det handler altid om nuet. Hver kamp er en chance for at vende tingene til noget bedre.

Det bliver efter alt at dømme et udsolgt Brøndby Stadion søndag, og Brøndby-fansene kan vide sig sikre på, at hele truppen er tændt og vil give alt for at give fansene en sejr.

- I mine to og et halvt år i klubben har fansene altid været fantastiske. Jeg kan kun sige takl for den altid fantasiske opbakning. Dem vil vi meget gerne give nået tilbage. Det har vi gjort de sidste to år med mange gode resultater og præstationer, og nu har vi chancen for at vise, hvor gode vi kan være.

Hvis du spiller på en Derby-sejr til Brøndby IF hos Betfair, kan du i skrivende stund få odds 2.87.

Foto: Getty Images