Optakt til Derby i Fanzonen med quiz, live band og food trucks

01.11.2018 08:50

Inden Derby på søndag kl. 12:30 åbner Fanzonen med både morgenmad, musik, quiz og optakt til dagens kamp allerede kl. 9:30.

NB! Bemærk, at der til Derby kun vil være adgang for fans med billet eller sæsonkort til indgang C (Friis) samt sæsonkort til indgang D og F (Loxam).

Efter kampen er Fanzonen åben for alle.

Når Fanzonen åbner, vil der være opstillet fire food trucks, så man kan få noget godt at spise – både fra morgenstunden og senere på dagen.

El Jefe tilbyder bla English Breakfast. CaMam har crepes med enten chokolade eller marmelade. Desuden wraps med kylling eller falafel. Jakobsens Pita serverer Pitabrød med oksekød og kylling. Gastrogrillen tilbyder en lækker flæskestegssandwich.

De to Carlsberg-barer åbner også fra morgenstunden, og sæsonkortholdere får rabat på drikkevarer fra 9:30-10:30. Her koster en øl 35 kr. og sodavand 20 kr.

Til dagens Derby vil der på skærmene køre en særlig Derby-quiz, hvor du kan dyste mod dine venner og vinde tre unikke præmier fra Brøndby Shoppen, der endnu ikke er frigivet til salg.

På scenen kommer Sylvester Larsen & Nåleøjet og spiller masser af god musik.

Når bandet går af scenen, kommer en af spillerne fra Superligatruppen forbi og taler lidt om dagens Derby.

Efter kampen vil der være adgang for alle.

Program:

Kl. 9:30
Fanzonen åbner for fans med billet eller sæsonkort til Indgang C (Friis)
samt sæsonkort til indgang D og F (Loxam).

Kl. 9:30-10:30
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,-  Sodavand 20,-

Kl. 9:30-15:30
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise

Kl. 10:15
Derby-quiz på skærmene; Test din paratviden om Derbys i Kahoot-quizzen.

Kl. 10:30
Sylvester Larsen & Nåleøjet går på scenen

Kl. 11:20
Sportslig optakt til dagens kamp; En spiller fra Superligatruppen kommer på scenen til en snak om dagens kamp

Kl. 11:30
Dagens startopstilling offentliggøres
Hovedaktionær  og bestyrelsesmedlem Jan Bech Andersen gæster scenen

Kl. 12:30
Kampstart

Kl. 13:15
Pause i kampen; Fanzonen er åben

Kl. 14:20
Slutfløjt; Fanzonen er åben for alle