Kom til fodboldcamp - to dage spækket til randen med fodbold

10.08.2018 14:00

En weekend på Brøndby Stadion
I efteråret 2018 vil Brøndby Camp fortsætte, og du har nu muligheden for at tilmelde dig!
Formålet med campen er at give spillerne en mulighed for at opleve, hvordan Brøndby IF's børnetræning er og ikke mindst være med i en hel weekend pakket med fodbold.

Brøndby Mini Camp (U6-U9) løber af stablen den 1. september til den 2. september. 

Brøndby Camp (drenge U9-U13) kører i weekenden, som finder sted fra den 22. september til den 23. september 2018.

Brøndby Camp (drenge og piger U7 -U13) foregår i weekenden i uge 42, 20. oktober til den 21. oktober 2018.

Meget mere information samt billetter, kan findes i de seperate links, for henholdsvis Mini Camp og Brøndby Camp, nedenfor.

Brøndby Mini Camp (U6-U9) 
Brøndby Mini Camp, som er for U6-U9 (årgang 2010-2013), foregår i weekenden 1.- 2. september med to træningspas fra kl. 9:00 til kl. 12:30 både lørdag og søndag. Formålet med campen er at give børn en mulighed for at opleve, hvordan Brøndby IF's børnetræning er og ikke mindst være med i en hel weekend pakket med fodbold.

Prisen for en Mini Camp er 699,- pr. deltager, inklusiv en tøjpakke + to billetter til en udvalgt Superligakamp på Brøndby Stadion. Har du i forvejen tøj fra en tidligere Brøndby Camp, kan du med fordel købe Mini Camp for 499,- pr. deltager inkl. to billetter til en udvalgt Superliga-kamp på Brøndby Stadion. Find mere information og billetter til Brøndby Mini Camp her.

Brøndby Camp (drenge U9-U13) 
Campen foregår i weekenden 22.- 23. september med fodbold fra kl. 9:00 til kl. 15:00 både lørdag og søndag. Lørdag starter dagen allerede kl. 8:15, hvor der er mulighed for at afhente tøj. Prisen for en weekendcamp er 899,- pr. deltager inklusiv en tøjpakke og drikkedunk, frugt og frokost + to billetter til en udvalgt Superliga-kamp på Brøndby Stadion.

Der vil cirka være 12 spillere i hver gruppe. Det er muligt at anmode om at komme i samme gruppe som sine holdkammerater eller venner, hvilket skal gøres under billetkøb i kommentarfeltet. Der kan dog være omstændigheder, der ikke muliggør dette - f.eks. ved for stor aldersforskel. Find mere information og billetter til Brøndby Camp her.

Brøndby Målmandscamp  (U9 - U15) 
Brøndby Målmandscamp er for målmænd i U9-U15. Her vil vores dygtigste målmandstrænere stå for målmandstræning som vi gør det i Brøndby IF. Målmandscampen foregår den 13. - 14. oktober 2018.

Træningen vil foregå i mindre grupper.

Hver camp foregår over én weekend med fodbold fra kl. 9:00 til kl. 15:00 både lørdag og søndag. Lørdag starter dagen allerede kl. 8:30, hvor der er mulighed for at afhente tøj.

Tilmelding samt mere information her.

Brøndby Camp (drenge og piger U7-U13) 
Campen foregår i weekenden 20.- 21. oktober med fodbold fra kl. 9:00 til kl. 15:00 både lørdag og søndag. Lørdag starter dagen allerede kl. 8:15, hvor der er mulighed for at afhente tøj. Prisen for en weekendcamp er 899,- pr. deltager inklusiv en tøjpakke og drikkedunk, frugt og frokost + to billetter til en udvalgt Superliga-kamp på Brøndby Stadion.

Der vil cirka være 12 spillere i hver gruppe. Det er muligt at anmode om at komme i samme gruppe som sine holdkammerater eller venner, hvilket skal gøres under billetkøb i kommentarfeltet. Der kan dog være omstændigheder, der ikke muliggør dette - f.eks. ved for stor aldersforskel. Find mere information og billetter til Brøndby Camp her.

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til [email protected].