Er du klar til Brøndby Dagen?

10.08.2018 15:15

Så er det blevet tid til Brøndby Dagen for unge, blågule fans, og i år løber det af stablen onsdag den 5. september. Brøndby Dagen finder som altid sted på Brøndby Stadion og er eksklusivt for Brøndby Junior-medlemmer og familiesæsonkortholdere.

På dagen vil der være masser af fri underholdning i Familie Loungen samt udendørsaktiviteter, hoppeborge, fodbolddart og meget, meget mere.

Man kan vælge at tilmelde sig én af følgende aktiviteter:

- 25 minutters træning med Brøndby IF’s Superliga-spillere
- 15 minutters showkamp mod Brøndby IF’s Superliga-spillere inkl. indløb og holdbillede

Alt, du skal gøre, er at indtaste dit Brøndby Junior-medlemsnummer eller nummeret på dit familiesæsonkort for at få adgang til én af de to aktiviteter. Du kan maksimum tilmelde dig én aktivitet pr. medlem/familiesæsonkortholder under 16 år. Nummeret skal indtastes i rabatkode-feltet på billetsalget

OBS: Du skal fjerne de første 0'er i medlemsnummeret, når du indtaster det.

I modsætning til sidste år, er der i år gratis adgang for alle ledsagere til Brøndby Dagen

Pris
100 kr. for hvert deltagende barn (inkluderer træning eller showkamp). Der er fri indgang til forældre, søskende og venner. Billetter kan købes her.

Program for Brøndby Dagen onsdag den 5. september

15:30
Indtjekning åbner
Få udleveret armbånd og goodiebag i billethuset.

Familie Lounge
FIFA18, gaming-computere, bordfodbold, bordtennis, pool, fodboldbane, Active Floor, kreativt værksted.

Udendørs aktiviteter (hvis vejret tillader det)
Hoppeborg, hoppepude, fodbolddart og sprint-test.

De første rundvisninger på stadion starter og fortsætter resten af dagen.

16:30-17:00
Træning med Brøndby IF’s Superliga-spillere - runde 1
(kræver tilmelding).

17:00-17:30
Træning med Brøndby IF’s Superliga-spillere - runde 2
(kræver tilmelding).

18:00-18:15
Showkamp med Brøndby IF’s Superliga-spillere – 1. halvleg
(kræver tilmelding).

18:15-18:30
Showkamp med Brøndby IF’s Superliga-spillere – 2. halvleg
(kræver tilmelding).

19:00-20:15
Autografsession

20:30
Tak for i dag

Vi glæder os til endnu en Brøndby Dag med sjov for hele familien.