Hany: Dejligt at være med igen

02.08.2018 13:35

I seneste kamp mod Hobro var Hany Mukhtar tilbage på holdet efter en skadespause, og den teknisk stærke 10’er nød at være med inden for kridtstregerne igen.

- Jeg elsker at spille fodbold. Det er fedt at træne, men intet slår det at spille kamp. Det er derfor, man træner, og det er det, man arbejder hen i mod hver træning, understreger Mukhtar, der glæder sig til at spille på Brøndby Stadion igen.

- Jeg så kampen mod Vejle fra tribunen, og selv om det også er en fed oplevelse med den gode stemning og de mange fans, så er det bedste at være på banen.

Der er kommet nye ansigter til Brøndby-truppen i transfervinduet, og Hany Mukhtar glæder sig til at fortsætte arbejdet med både nye og gamle holdkammerater.

- Selvfølgelig skal de nye spillere lige lære vores stil at kende, og på den måde er vi ved at bygge noget nyt op, men alle er dygtige spillere, og den interne forståelse på holdet bliver hele tiden bedre og bedre, siger Hany og kigger frem mod søndagens kamp.

- Kampen mod FC Nordsjælland bliver en anden kamp end mod Hobro, der stod dybt. Lige som os har FC Nordsjælland en spillestil, som de tror på og følger. Det har givet nogle kampe med mange mål mod dem, og det tror jeg bliver det samme på søndag, forudser Hany Mukhtar.

Hvis du også tror på en kamp med mange mål, kan du hos Betfair få odds 2,1 på over 3,5 scoringer i kampen.

Foto: Getty Images