Radosevic: Jeg spiller for at vinde

27.07.2018 19:35

For få minutter siden præsenterede vi Josip Radosevic som ny midtbanespiller i Brøndby IF, og den 24-årige kroat er kommet for at vinde. Det lægger han ikke skjul på.

- Jeg en spiller, der altid giver 100% på banen. Jeg spiller for at vinde, og så er man nødt til at give sig fuldt ud. Jeg kan ikke ændre på noget i kampen efter sidste fløjt, så derfor handler det om at gøre, hvad man kan, mens spillet er i gang, lyder det fra den nye nummer 22 i Brøndby IF.

Han var med mod Brøndby IF for Hajduk Split i Europa League-kvalifikationen sidste sæson, og Radosevic kunne lide, hvad han så hos modstanderen.

- Jeg kender til spillestilen, og da jeg så, at Brøndby IF spiller på den måde, var det ikke svært at beslutte sig, da jeg fik muligheden for at komme hertil.

- Jeg kan rigtig godt lide den intensitet, som man får med denne form for fodbold, og man kan tydeligt mærke, at det også smitter af på fansene. Stemningen på Brøndby Stadion er fantastisk, og jeg glæder mig til at give alt for både klubben og fansene.

Se præsentationen af Josip Radosevic på Brøndby Indefra her.