Optakt: Info og stats om Randers FC - Brøndby IF

12.07.2018 11:00

Dommer: Michael Tykgaard
Kickoff: 20:15
TV: 3+
Billetter: Kan købes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform
Randers FC: V-V-V-U-V
Brøndby IF: U-U-T-U-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.10.2017 Brøndby IF 3-1 Randers FC
13.08.2017 Randers FC 0-0 Brøndby IF
30.11.2016 Randers FC 0-1 Brøndby IF
02.10.2016 Brøndby IF 2-2 Randers FC
12.05.2016 Randers FC 0-2 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen
---
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 35 mellem Randers FC og Brøndby IF. Statistikken siger 18 sejre til Brøndby IF, ni uafgjorte og syv nederlag samt en målscore på 54-32 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er uden nederlag i de seneste ni Superligakampe mod Randers FC, der er endt med fem sejre og fire uafgjorte. Hvis det bliver til point mod Randers FC, vil det være første gang, at Brøndby IF er ubesejret i 10 Superligakampe i træk mod Randers FC.

Brøndby IF har fået point mod Randers FC i de syv seneste Superligakampe på BioNutria Park Randers (4V-3U-0T). I det hele taget har Brøndby IF det historisk pointmæssigt godt i Randers, hvor det er blevet ni sejre og fire uafgjorte ud af 17 Superligakampe mod Randers FC.

Syv af Brøndby IF’s ni sejre over Randers FC på BioNutria Park Randers er sket med et clean sheet; 4-0 (1), 2-0 (3) og 1-0 (3). Clean sheet har også været udfaldet i Brøndby IF’s tre seneste besøg i Randers, dog endte det seneste besøg ikke med sejr, men uafgjort 0-0.

De 86 mål i de 34 tidligere Superligakampe mellem Randers FC og Brøndby IF er meget skævt fordelt. Således er godt 30 pct. af målene (26) scoret i første halvleg, hvorimod knap 70 pct. af målene (60) er scoret i anden halvleg med 28 scoringer alene i det sidste kvarter (76’-90’).

Ud af de 34 tidligere Superligakampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 21 tilfælde, hvilket har resulteret i 18 sejre, to uafgjorte og ét nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 11 tilfælde, hvilket aldrig har givet Brøndby IF én sejr, men fem uafgjorte og seks nederlag.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste 15 Superliga-udekampe, der er endt med 10 sejre og fem uafgjorte. Med point mod Randers FC vil Brøndby IF forbedre Superliga-klubrekorden på 15 udekampe i træk med point sat i perioden maj 1991-marts 1992.

Brøndby IF har fået en sejr i de seneste syv Superliga-udekampe afviklet på en mandag, heriblandt en sejr på 4-0 over Randers FC i 2011. Alene i de tre seneste mandagsudekampe har Brøndby IF scoret ni mål jævnt fordelt over de tre kampe.

I tilfælde af at Brøndby IF holder Randers FC fra at score, vil det være clean sheet nr. 300 for Brøndby IF i Superligaen. Det aktuelle antal clean sheet svarer til, at modstanderen er gået målløse fra kampen mod Brøndby IF i ca. hver tredje kamp.

Michael Tykgaard dømmer sin 25. Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF. To af kampene har været med Randers FC som den anden part, og begge kampe er endt med en sejr på 2-0 til udeholdet.

Brøndby IF har mulighed for at stille med seks tyskere i startopstillingen. Indtil juli 2016 havde ingen tyskere spillet for Brøndby IF i Superligaen.

Foto: Getty Images