Röcker: God sidste test

08.07.2018 18:05

Tre point, tre mål og et clean sheet var, hvad Brøndby-spillerne blandt andet kunne se tilbage på efter søndagens opgør på Brøndby Stadion mod FC St. Pauli.

Kampen var den sidste træningskamp inden sæsonstarten næste mandag, og Benedikt Röcker var tilfreds med holdets indsats.

- Det var en god sidste test. Især i første halvleg spillede vi med højt energiniveau. Det er vigtigt for vores spil, og vi så, at vi kunne skabe problemer for vores modstander med det. Og så scorede vi to mål på grund af det, så det er det, vi skal vise på næste mandag, fortalte Benedikt Röcker lige efter kampen til Brøndby Indefra.

Du kan se hele interviewet på Brøndby Indefra-appen eller på indefra.brondby.com.