Marvin Schwäbe: Nu skal vi arbejde med taktikken

22.06.2018 22:12

Efter sejren på 6-1 i træningskampen mod LSF, så Marvin Schäbe frem mod den kommende træningslejr i Østrig.

- Vi skal træne hårdt, og nu skal vi til at arbejde med det taktiske, som vi kan prøve af i to kampe dernede - og det er to vigtige kampe for os.

I morgen lørdag står den på en fridag for truppen, og Schwäbe er ikke i tvivl om, hvad den skal bruges på.

- Jeg skal se Tyskland spille til VM, lød det med et grin fra den nye nummer 1, der nød at spille mod LSF.

- Der var en rigtig god atmosfære, og det er rigtig godt for vores hold, og for de steder, vi spiller de her kampe, for vi får både en god kamp og mere tid sammen med fansene, der kommer og støtter os.

Se hele interviewet med Marvin Schwäbe på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images