Hermannsson forlænger kontrakten

19.06.2018 13:09

Den islandske forsvarsspiller Hjörtur Hemannsson har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til 2021.

Han afslørede selv forlængelsen på Brøndby Indefra tidligere i dag, hvor han var live efter dagens første træning.

Om forlængelsen siger sportsdirektør Troels Bech:

- Hjörtur er en forsvarsspiller med en stor fremtid foran sig. Han er inde omkring det islandske landshold, der er stærkt besat i defensiven, og var meget tæt på at komme med til VM. Det siger rigtig meget om, hvor dygtig en spiller han er og kan blive.

- Han har sine styrke i forsvarspillet mod bolden, og det passer perfekt til vores måde at spille på. Og så bliver han bedre og bedre i duelspillet. Derfor er vi rigtig glade for, at han har valgt at tage imod tilbuddet om en forlængelse af sin kontrakt.

Du kan se indslaget med Hjörtur Hermannsson live på Brøndby Indefra her.

Foto: Getty Images