Marvin Schwäbe: Jeg glæder mig til at spille for de fans

12.06.2018 17:35

- Jeg har set flere af kampene i Mesterskabsspillet på video og var inde og se pokalfinalen mod Silkeborg. Jeg var imponeret over den opbakning, som fansene leverede. Jeg glæder mig til at spille for dem.

Marvin Schwäbe hat sat sin signatur på en 3-årig kontakt, og den tyske målmand fra TSG 1899 Hoffenheim er nu officielt Brøndby-spiller.

- Da interessen fra Brøndby IF blev konkret, vidste jeg hurtigt, at jeg gerne ville hertil. Hany Mukhtar kender jeg fra det tyske U21-landshold, og så har jeg skrevet lidt sammen med Anthony Jung. De har talt positivt om klubben, og jeg er sikker på, jeg falder hurtigt til her. Der er nogle andre tyske spillere og en tysk træner, så det hjælper selvfølgelig.

- Jeg kender- og kan godt lide den aggressive stil med hårdt genpres, som Brøndby IF spiller. Den passer godt til mig, fordi jeg også kan bruge mine fødder, lyder det Brøndby IF’s nye nummer 1.

Mange Brøndby-fans har set én bestemt video med den nye målmand, hvor han i eget felt laver tunnel på en modstander, der kommer i fuldt pres, og Marvin Schwäbe griner, da videoen dukker op i interviewet.

- Det endte meget godt, men jeg er ret sikker på, at coach helst ser, jeg tager bolden væk fra presset, næste gang, siger Schwäbe.

Første træningsdag for Marvin Schwäbe bliver i morgen, når han sammen med resten af truppen træner kl. 16:30.