Masterclass-overblik: Svær weekend

04.06.2018 13:05

U19: Der blev ikke investeret nok
De ældste Masterclass-talenter skulle i weekenden forsøge at komme tilbage på sporet efter deres ærgerlige nederlag på straffespark i pokalfinalen. Desværre endte opgøret i Odense med en sikker sejr til fynboerne. Efter kampen var cheftræner, Frederik Birk, da heller ikke spor tilfreds med sine spilleres indsats.

- Vi mødte et hold, som var rigtig godt indstillet på vores spil samtidig med, at de med deres høje fart i angrebet gjorde virkelig ondt på vores forsvarspillere.
Vi prøvede at lægge et godt pres på boldholderen, men det lykkedes vi slet ikke med, og dermed kom vi hele tiden at forsvare os baglæns, udtaler Frederik Birk og forsætter

- Man kan sagtens tabe en fodboldkamp, men det er klart, at noget af det som jeg skal stå på mål for, er logoet på brystet. Og jeg synes ikke, der blev investeret nok i den kamp, og på baggrund af det, er jeg ikke tilfreds.

U19: OB – Brøndby IF 4-0  (2-0)
1-0
2-0
3-0
4-0

Startopstilling:

Magnus Warming – Mileta Rajovic

Jesper ”Jobbe” Lindstrøm

August Frandsen – Peter Bjur

Andreas Pyndt

Lucas Rejnhold – Anton Hendriksen – Mads Eslund – Jonas ”Mini” Madsen

Mads Hermansen

Udskiftere: Bertram Gjelfort, Mikkel Eslund, Ertugrul Teksen

U17: Fortjente sejren
Efter en god uge, der blandt andet bød på en pokaltitel skulle Frank Hjortebjergs drenge i weekenden, ligesom U19-mandskabet, også op mod OB. Det blev en tæt kamp, hvor de blågule af to omgange var foran, men et straffespark i de døende minutter gjordet, at U17-mandskabet måtte nøjes med uafgjort.

- Jeg var egentlig meget tilfreds med vores arbejde uden bold, både i det etablerede pres og i vores reaktioner, når vi mistede bolden.  Ligesom så mange andre spillede vi i en ekstrem varme, og vores udgangspunkt for det var, at det aldrig nogensinde måtte blive en undskyldning, men at vi godt måtte holde lidt længere pauser på bolden undervejs i kampen. Det syntes jeg faktisk, at vi lykkedes godt med i 79 minutter, men til sidst i kampen var vi nødt til at slappe mere af, fordi der var drengene fuldstændigt smadrede.

- Vi kunne dog godt have været endnu bedre i vores spil med bolden. Vi havde bolden en del, og vi var egentlig også gode til at komme op på deres sidste tredjedel, men derfra blev vi for egoistiske i vores aktioner. Derudover er jeg jo selvfølgelig ikke glad for, at vi ikke hiver sejren hjem, når vi er foran både 2-1 og 3-2.

U17: OB – Brøndby IF 3-3 (1-1)
1-0
1-1 Elias Gärtig
1-2 Andrew Oseni
2-2
2-3 Roni Arabaci
3-3

Startopstilling

Muamer Brajanac

Jacob Rasmussen – Oliver Rytter – Roni Arabaci

Frederik Valdbjørn– Laurids Brandt Andersen

Filip Andersen – Elias Gärtig – Oscar Salling – Andrew Oseni

Jonathan Frost Fischer

På bænken: Frederik Nørrestrand, Marinus Løvgreen, Christian Friedrich

U14: Mestre uden kamp
Brøndby IF's U14 hold har gennem hele foråret været suveræne både i deres række og i pokalen. Og selv om de ikke spillede kamp i deres række weekenden kunne de alligevel fejre førstepladsen, da Lyngby tabte til HB Køge. 
Cheftræneren, Morten Corlin, befandt sig sammen med sine spillere til en turnering i Holland, da de hørte de gode nyheder. 

- Det er selvfølgelig super fedt. Det er en stor oplevelse for de her drenge, som har spillet fantastisk igennem hele foråret. Som jeg har sagt tidligere, har de ikke været vant til at vinde så meget, så det gør det bare ekstra fedt. 

- Jeg tror at vores sammenhold på holdet har været afgørende for, at vores niveau har været så stabilt hele vejen i gennem. 

- Det er klart, at nu er presset taget lidt væk fra os, men vi kommer ikke til at slappe fuldstændigt af og spille fodtennis til træning af den grund. Når drengene ikke er ældre, handler det jo om at udvikle dem, så her i de sidste kampe skal vi forsøge at gøre dem så klar til U15, som vi kan. Derudover er vi jo ubesejrede, og det vil vi gerne blive ved med at være. 

U13: Et fair resultat
Selv om Brøndby IF’s U13-hold ikke vandt pokaltitlen i tirsdags, så var det alligevel et selvtillidsfyldt mandskab som i weekenden skulle til rivalopgør på Frederiksberg. Det blev en kamp, som bølgede frem og tilbage, og hvis man skal tro cheftræner, Azad Corlu, så var det det uafgjorte resultat også det mest retfærdige.

- Vi tabte til dem sidst, vi mødtes, og der var de bedre end os på dagen. Det synes jeg ikke, de var i weekenden.
Vi havde ændret lidt på vores spillestil, så vi denne her gang stod længere tilbage på banen, og i stedet ventede på nogle omstillinger. Alligevel var det KB, som kom foran, men herefter scorerede vi til 1-1 og 1-2, og det var først kort før tid, at de fik sat det udlignende mål ind. Jeg synes alligevel resultatet var fair. Vi havde de største chancer, men de havde bolden mest.

KB – Brøndby IF 2-2 (1-1)
1-0
1-1 Mathias Jensen
1-2 Diyar Avci
2-2

Startopstilling:

Carl-Emil Pedersen – Diyar Avci – Benjamin Kold

Hector Vinsteen

Kean Tran – Mathias Jensen

Matteo Grosso – Mikkel Durlev – Ludwig Vraa – Malek Bakhit

Christian Rust

På bænken: Michael Opoku, Kian Sørensen, Banjamin Tabrizi