Sådan sælges billetterne til pokalfinalen

30.04.2018 14:10

Opdatering: Forsalget er slut og billetsalget er nu åbent for alle til Brøndby IF's tribuner til pokalfinalen via dette link: https://billetsalg.dbu.dk/redeem/bifpokal18

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

I morgen starter billetsalget til pokalfinalen i Telia Parken den 10. maj 2018 kl. 17:00 mod Silkeborg IF.

Tirsdag den 1. maj kl. 14:00 åbner forsalget for sæsonkortholdere og indehavere af billet fra pokalsemifinalen mod FC Midtjylland.

Forsalget kører i 24 timer, altså til onsdag den 2. maj kl. 14:00.

Åbent salg starter onsdag den 2. maj kl. 14:00.

Ved køb af billet skal du indtaste dit sæsonkortnummer/Billetto-ID eller stregkoden fra billetten til pokalsemifinalen.

Du kan købe én billet per sæsonkort og/eller billet fra pokalsemifinalen.

OBS: Nedre C-tribune er forbeholdt sæsonkortholdere under forsalg.

Hvis du har flere sæsonkort eller er en gruppe af venner/familie, der gerne vil sidde sammen, kan man godt købe billet ved siden af hinanden. Du kan således tilknytte flere sæsonkortkoder/Billetto-ID af gangen.

Priserne til pokalfinalen er:
Voksne: 250 kroner.
Børn (U/16) og pensionister: 150 kroner.

C-tribunen er stemningstribune, og alle billetter hertil er derfor unummerede både på øvre og nedre tribuneafsnit. Der er ingen børnebilletter til salg på C-tribunen. Børn under 16 skal til C-tribunen købe voksenbillet.

Der er ingen gennemgang mellem øvre og nedre tribuneafsnit på C-tribunen.

D-tribunen og A10 er familieafsnit og her derfor nummererede pladser.

Vi henviser til, at alle, der har købt billet til pokalfinalen, bruger den indgang, der er trykt på billetten.

Når det åbne salg starter onsdag den 2. maj kl. 14:00, er det muligt at købe op til otte billetter per ordre.
Der er ingen nedre aldersgrænse. Alle skal have billet for at få adgang til pokalfinalen.

Kørestolsbrugere skal henvende sig direkte til Billetten.dk på telefon: 70 20 20 96.

Brøndby IF står ikke for billetsalget. Det gør DBU som arrangør af pokalfinalen. Alle spørgsmål omkring billetsalg bedes derfor rettes til billetsalg.dbu.dk