Zorniger: FC Nordsjælland vil true med deres fart

28.04.2018 10:34

I morgen tager Brøndby IF imod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion i en gentagelse af sidste søndags kamp mellem de to mandskaber. Her vandt Brøndby IF 4-3 i en særdeles underholdende kamp, men til trods for sejren i Farum, så har cheftræner Alexander Zorniger stor respekt for FC Nordsjælland.

- Alle kampe vi spiller for øjeblikket er vigtige. Hvis vi skal vinde kampe, så handler det om, at vi i trænerstaben skal være skarpe på, hvem i truppen der har friske ben og friske hoveder til at gå ind og vinde den enkelte kamp for os. Det betyder, at vi i de sidste mange kampe har skiftet to-tre-fire spillere fra kamp til kamp. Det kommer vi til at fortsætte med i de resterende kampe af sæsonen. 

- Mod et stærkt hold som FC Nordsjælland, som kommer med så megen hurtighed og offensiv styrke, så skal de spillere, der er på banen være 100% klar. Vi har stor respekt for dem, og det bliver endnu svær opgave.

Kampen mod FC Nordsjælland kommer blot tre dage efter at pokalfinalen kom i hus med en 3-1 sejr over FC Midtjylland i semifinalen.

- Efter sidste års pokalsemifinalesejr over FC Midtjylland var guld og sølv mere eller mindre afgjort, så vi kunne fokusere næsten udelukkende på pokalfinalen. Det betød, vi ændrede en del på holdet og mistede en del point, fordi vores fokus var på pokalfinalen. I denne sæson er det anderledes. Pokalsejren i torsdags nød vi selvfølgelig sammen med vores fans, i minutterne efter dommeren fløjtede kampen af, men fra fredag morgen var der igen 100 procent fokus på kampen mod FC Nordsjælland i morgen.

Hvis du tror på endnu en målrrig kamp mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland, kan du hos Betfair få odds 2.87, hvis du spiller på mere end 4,5 mål i kampen.

Har du endnu ikke sikret dig billet til kampen mod FC Nordsjælland, så kan den købes her. Kampen kan også ses på 3+, hvor der er optakt fra kl.17:00 og kickoff kl.18:00.

Foto: Getty Images