Pukki: Vi spiller rigtig god fodbold i øjeblikket

08.04.2018 18:15

Efter kun tre dages pause skulle Brøndby IF forsøge at tage alle tre point mod et AC Horsens-mandskab, der tidligere på sæsonen havde drillet de blågule. Men i dag var der ingen tvivl om, hvem der ville trække sig sejrrigt ud af opgøret, og Brøndby IF kunne efter kampen fejre en storsejr på 5-1.

At der blev scoret så mange mål skyldes i høj grad en spiller, Teemu Pukki, som efter kampen kunne fejre endnu et hattrick i Brøndby-trøjen. 

- Vi har en rigtig god følelse, og vi spiller rigtig god fodbold i øjeblikket, så der er ingen grund til at skrue ned lige nu. Det hele spiller bare i dag, vejret, stemningen og fodbolden på banen. 

Få alle reaktionerne fra kampen på Brøndby Indefra 

Næste kamp for de blågule er det imødesete opgør mod FC København. En kamp, hvor der vil være ekstra fokus på de yngste Brøndby-fans, der med tidlige kamptidspunkt, kl. 16:00, og den nye Familie Lounge, har en god mulighed for at opleve deres måske første Derby. 
Du finder din billet til opgøret her.

Foto: Getty Images