Kom på Brøndby Camp i sommerferien

07.03.2018 11:45

Synes du også, at sommerferien kan blive lidt kedelig, når der er pause fra fodboldtræningen? Så få stillet din fodboldsult og kom på Brøndby Camp i sommerferien 2018.

Brøndby Camp garanterer masser af timers fodbold, og ud over daglig træning vil der være en rundvisning på stadion, mulighed for at møde- og få autografer af Superliga-spillerne (hvis dette passer ind i deres kalender), Meet 'N' Greet med en Brøndby-spiller fra Superliga-truppen, ligesom der vil være frokost og frugt alle dage.

Der vil blive afholdt tre Brøndby Camps i løbet af sommeren 2018:
- Uge 29 - Brøndby Camp - LÆS MERE OG KØB BILLET HER
- Uge 30 - Brøndby Elitecamp - NÆRMERE INFORMATIOM KOMMER SNAREST
- Uge 32 - Brøndby Camp - LÆS MERE OG KØB BILLET HER

Brøndby Camp - Uge 29 og Uge 32
I uge 29 og 32 vil der være Brøndby Camp for drenge og piger i årgangene 2005-2011. Campen vil være fra mandag-fredag fra 9:00-15:00, men der vil være mulighed for at være i Brøndby fra 8:00-16:30 alle dage.

Har du deltaget i Brøndby Camp tidligere - og derfor har en tøjpakke - vil prisen for en hel uge være 1.500 kroner. Har du ikke deltaget før, er prisen 1.799 kroner inklusiv en tøjpakke bestående af t-shirt, shorts og sokker. 

Brøndby Elitecamp - Uge 30
I uge 30 vil der være mulighed for, at de bedste spillere kan komme til Brøndby Elitecamp og leve som en elitespiller i Brøndby IF. Dette tilbud vil være for drenge fra 2006-2010. Nærmere information om elitecampen kommer snarest muligt.

Vil du gerne have direkte besked, så snart der er nyt omkring campen, så skriv allerede nu en mail til [email protected].

Du kan også like Facebook-siden, hvor der ligeledes vil komme inofrmation om nye camps og lignende.