Fansene har talt: Tibbling er månedens spiller

28.02.2018 14:05

Februar-måned synger på sidste vers, og den bedste Brøndby-spiller er derfor blevet kåret. I et felt med Benedikt Röcker og Kamil Wilczek løb midtbanespilleren Simon Tibbling med æren efter at have spillet samtlige af Brøndby IF's fire kampe, der endte med tre sejre og en enkelt uafgjort.

Det er første gang, svenskeren vinder Månedens Spiller i Brøndby IF, og på Brøndby Indefra kan du se, da han fik overrakt prisen på træningsbanen.

I morgen skal Simon Tibbling og resten af Brøndby-mandskabet i kamp igen, når det gælder topkampen i Herning mod FC Midtjylland. Og på søndag er de blågule så tilbage på eget græs, når OB kommer på besøg kl. 18:00. Du kan købe billet til kampen på Brøndby Stadion her.