Vær med til at forbedre Sydsiden
13.12.2017 09:55
Det har i flere år været et stort ønske fra fansene på Sydsiden, at det store hul i midten lukkes, så der kan være endnu flere stemningsskabende på midten af tribunen. Den store udfordring har været, at hullet har besværliggjort capo'ernes arbejde, der består i at sprede stemningen på tribunen, ligesom der går for meget plads til spilde - plads, der kunne bruges af endnu flere stemningsskabende fans.
Og det ønske ser nu ud til at blive opfyldt.
Fansene er med hjælp fra fanpuljen tætte på at kunne begynde byggerierne, der beløber sig i 450.000. Målet er at have Sydsiden - uden hul - helt klar til starten af forårssæsonen i februar. Fanpuljen kommer fra sæsonkortsalg og t-shirts fra Gult Stadion beløber sig i 270.000 rundt regnet.
Du kan læse mere om projektet på dette link, ligesom du kan være med til at støtte byggeriet gennem auktioner af unikke fodboldtrøjer samt donationer.