
Flere Brøndby Camps i det nye år
11.12.2017 11:20
Efter fire udsolgte camps i efteråret 2017, fortsætter Brøndby Camps i foråret 2018 og udvider nu, så vi også kommer ud i landet og laver Brøndby Camps. Det betyder blandt andet, at vi denne gang håber at se en masse glade børn fra Fyn, når vi gæster Nyborg G&IF Fodbold den 12.-13. maj.
Brøndby Camps skal give børn og unge muligheden for at se, hvordan der tænkes og spilles fodbold i Brøndby IF samtidig med, at børnene får nogle lærerige dage i selskab med vores dygtige trænere.
En billet til Brøndby Camps indeholder tre daglige træningspas, en Camp-tøjpakke med t-shirt, shorts, sokker og drikkedunk, to billetter til en udvalgt kamp på Brøndby Stadion samt frokost og frugt.
Indtil videre er følgende camps planlagt, og flere kan komme til:
- 10.- 11. marts – hos Raklev GI
- 17.- 18. marts – hos BK Union
- 7.- 8. april – i Brøndby IF
- 5.- 6. maj – i Brøndby IF
- 12.- 13. maj – i Nyborg G&IF Fodbold
- 26.- 27. maj – i Glostrup FK
Læs meget mere om vores camps her, eller køb billet ved at klikke her.