Bruus om debut: Noget af det største, jeg har opnået

10.12.2017 20:35

Med 10 minutter tilbage kom der et nyt ansigt på banen, da Andreas Bruus fik sin debut i Brøndby-trøjen i aftenens kamp mod AGF. Selvom Brøndby-holdet kun kunne gå fra banen med et enkelt point, var det en stor oplevelse for den unge angriber.

- Det er først og fremmest en stor ære at komme ind og spille her. Om det er fem minutter eller 90 minutter gør intet for mig i øjeblikket. Lige nu gælder det om at præstere, og det er her noget af det største, jeg har opnået indtil videre, fortæller Bruus, der sætter et par ord på, hvad der gik gennem hovedet på ham, da han fik at vide, at han skulle på banen: 

- Jeg var lidt i chok, men jeg var klar lige så snart, jeg fik det at vide. Adrenalinen begyndte at pumpe, og så var det jo bare fedt at komme ind foran fansene.

Se og hør resten af interviewet med debutanten på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images