Kom til fanzone inden SønderjyskE-kampen

28.09.2017 11:22

Når SønderjyskE besøger Brøndby Stadion på søndag, vil der endnu engang være mulighed for at mødes inden kampen i den blågule fanzone bag Sydsiden. Fanzonen begynder kl. 13:00, og der vil både være et område til børn og voksne med forskellige, sjove aktiviteter.

Til de yngre fans vil der blandt andet være mulighed for at prøve det nye FIFA 18 sammen med Brøndby eSport-spillerne. 

Hvis den virtuelle slags fodbold ikke er noget for dig, kan du slå dig løs på streetfodbold-banen eller lade dig underholde af "Ballonkongen", der tryller, laver flotte ballondyr og meget mere hos Arbejdernes Landsbanks pavillion.

Når sulten melder sig, er der mulighed for at spise sig mæt i lækker street food fra Bellas Diner, Greek Treat og Kebab På Farten.

For børn og forældre, som finder vej til familieafsnittet på Loxam-tribunen, vil der blive udleveret en lille overraskelse ved ankomst.

Program for dagen

Kl. 13:00
Fanzone med med street food, musik og drikkevarebod åbner.
Brøndby Junior-aktiviteterne med hoppeborg, streetfodbold, fodboldpool, speed cage og FIFA 18-telt åbner

Kl. 14:00
Få en signeret FIFA18-plakat - FIFA-spillerne fra Brøndby eSport, "Pilm", "Kaz" og "Marcuzo", uddeler FIFA 18-plakater. 

Kl. 14:00
Arbejdernes Landsbank præsenterer ”Ballonkongen”, der tryller, laver sjove ballontricks og meget mere.

Kl. 14:30
Vores allesammens yndlingsmaskot Nanok besøger Junior-området sammen med sin bedste ven Albert fra Arbejdernes Landsbank.

Kl. 15:00
Vinderen fra AL CUP 2017 spiller FIFA 18-showkamp imod verdensmesteren Marcus "Marcuzo" Jørgensen.

Kl. 16:00
Kickoff: Brøndby IF - SønderjyskE

Hvis du endnu ikke har sikret dig en billet til opgøret mod sønderjyderne, kan du gøre dette ved at klikke her.