Ørnskov: Vi skal vise, at vi står sammen

11.03.2016 14:44

Kampen mod Randers FC på søndag er et opgør, som spillerne i Brøndby IF kigger meget frem mod. De blågule jagter tre point til tabellen og er derfor ivrige for at komme i kamp.

Denne gang bliver det dog med en ny cheftræner på sidelinjen i form af Auri Skarbalius.

- Det er en ny hverdag, vi skal forholde os til, men indstillingen er, at vi skal komme ud og give den alt, hvad den kan trække. Vi skal arbejde med alt, hvad hjertet kan bære, fortæller Martin Ørnskov.

Han kan godt mærke nogle småændringer med Auri som cheftræner, men ikke de store fodboldmæssige revolutioner.

- Auri har nogle lidt andre tanker. Det er ikke noget radikalt, for han skal jo ikke genopfinde fodbolden, men der er selvfølgelig nogle nye ting, som vi skal forholde os til, og det har vi så trænet på de sidste par dage.

Spillertruppen glæder sig til at komme i kamp igen foran fansene på Sydsiden og resten af Brøndby Stadion.

- Det, vi skal ud og vise nu, er, at os spillere på banen og fansene på tribunerne står sammen, og at det fællesskab kan være med til at bringe Brøndby IF fremad.

Der er kickoff kl. 16:00 og du kan købet billet her.

Hos Brøndby IF’s hovedpartner Bet25, kan du få odds 2.50, hvis du spiller på Brøndby IF som vinder af kampen mod Randers FC.

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).