
Rønnow inden Hobro: Det kribler helt vildt
26.02.2016 07:35
Små tre måneder uden fodbold i den bedste danske række er ved at være overstået. Nu skal der igen spilles om point, og første opgave bliver mod dagens gæster på Brøndby Stadion, Hobro IK (køb din billet til opgøret her).
- Det er dét, man arbejder frem mod med alle de her løbeture og træninger, hvor sneen falder. Det har vi set frem til i tre måneder, og det kribler helt vildt. Alle ser fit og klar ud, så vi skal bare ud og give den en skalle fra start, siger Frederik Rønnow.
Han er godt klar over, at Hobro er en noget speciel modstander for Brøndby IF, men det er ikke noget, der får lov til at sætte dagsordenen i truppen.
- Først og fremmest glæder vi os alle sammen til at komme i gang med forårssæsonen. At det så lige er mod Hobro, hvor det har knebet resultatmæssigt, gør det bare endnu mere motiverende, og jeg håber da, at jeg sammen med de andre gutter kan være med til at hente tre point. Det går vi efter!
- Vi tror alle sammen på, at vi kan vinde, og vi glæder os bare til at komme i gang og spille nogle kampe, hvor det handler om point, siger Frederik Rønnow.
Brøndby-keeperen holder i øvrigt Alka Superligaens sæsonrekord i flest clean sheets. Otte gange har Frederik Rønnow holdt buret rent.
Lykkes det at udbygge det til ni af slagsen mod Hobro søndag aften, er der odds 1.90 at hente hos Brøndby IF's hovedpartner, Bet25.dk.
Der er kickoff på Brøndby Stadion kl. 18:00, og du kan købe din billet til opgøret ved at trykke her.