Mark og Ronnie: Målene skal nok komme

27.11.2015 11:35

Det er årets sidste hjemmebanekamp, der spilles på Brøndby Stadion, når AaB på søndag gæster Vestegnen. Men selv om AaB for alvor har fået gang i målscoringen, er det ikke noget, der får angrebstræner Mark Strudal eller angriber Ronnie Schwartz til at ryste i bukserne.

- Det handler om at gøre, som vi plejer at gøre - at forberede os optimalt på den modstander, vi har, siger Mark Strudal.

Hos Ronnie Schwartz handler det om at få gang i målscoringen personligt, men hverken Mark Strudal eller Ronnie selv er bekymret for den lille måltørke, angriberen er inde i.

- Man skal ikke dvæle for meget ved det. Man skal bare klø på til træning og arbejde hårdt. Vi har mange afslutninger sammen med Mark, og der ser det fornuftigt ud.

- Lige så snart man kommer til nogle større chancer og får prikket den ind, så kommer det også stille og roligt. Det er selvfølgelig ikke sjovt at spille så mange kampe uden at score, men måltørken kommer for angribere, og når de kommer, skal man bare vise, at man arbejder stenhårdt for holdet, lyder det fra angriberen.

Se hele interviewet med Mark og Ronnie i videoen ovenfor.