Brøndby i blodet: Agger, Kahlenberg og Elmander

12.11.2015 15:50

Da Daniel Agger sidste sæson vendte hjem til Brøndby IF efter mange år i udlandet, gjorde han sine to tidligere holdkammerater, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander, selskab.

De to havde taget samme tur, og nu var de tre profiler fra The Double-sæsonen i 2005 samlet igen i hjerteklubben Brøndby IF. Det har glædet alle blågule hjerter, men spillerne selv har også nydt at være tilbage på Brøndby Stadion, og de håber på at opleve endnu flere triumfer med klubben fra Vestegnen.

- En stor del ag grunden til, at jeg kom tilbage her til Brøndby, var selvfølgelig de gode minder, jeg har fra sæsonen 2004/2005. Og jeg synes, målene for klubben er rigtig interessante, fortæller Johan Elmander.

- Brøndby er en kæmpe klub - målt på danske forhold - med en fantastisk fanbase. Den måde, de gør tingene herude, er unikt, og det skal vi holde fast i. Havde fansene ikke været der, havde jeg ikke haft det samme behov for at komme tilbage, fortæller Daniel Agger.

Se interviewet med de tre Brøndby-konger, hvor de kommer ind på fortiden, nutiden og fremtiden for Brøndby IF.