
Optakt: Info og stats om OB - BIF
30.10.2015 13:00
Kampinfo
Kamp: OB - Brøndby IF, Alka Superliga 15/16, 14. runde
Kickoff: 1. november kl. 18:00
Dommer: Kenn Hansen
TV: TV3+
Liveupdate: @BrondbyLive
Udvalgte Bet25-kampodds
Udeholdet vinder til 0? Ja 3.65 | Nej 1.22
Over eller under 2.5 mål? Over 1.95 | Under 1.85
Handicap-sejr (1-0) til Brøndby IF? Ja 4.30
Superliga-form
OB: U-T-V-T-V
Brøndby IF: V-V-U-V-T
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
26.07.2015 Brøndby IF 1-2 OB
03.05.2015 OB 0-2 Brøndby IF
15.03.2013 Brøndby IF 2-0 OB
10.08.2013 Brøndby IF 1-1 OB
23.03.2008 Brøndby IF 1-2 OB
Karantæne
Mohamed El Makrini
Karantæne ved næste advarsel
Lebogang Phiri (6 point)
Johan Larsson (6 point)
---
Rasmus Falk (4 point)
Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 75 mellem OB og Brøndby IF. Statistikken siger 33 sejre til Brøndby IF, 23 uafgjorte og 18 nederlag samt en målscore på 96-65 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF er uden nederlag i de fire seneste Superliga-udekampe mod OB, der er endt med to sejre og to uafgjorte. Faktisk er Brøndby IF kun taget tomhændet hjem fra Odense i én ud af de 10 seneste Superliga-udekampe mod OB, dvs. perioden siden 2007/08.
Brøndby IF har ikke tabt to Superliga-kampe i træk til OB siden juli-november 2012. Det var samtidig de to første indbyrdes Superliga-kampe i sæsonen 2012/13.
Brøndby IF har scoret i hver af de seneste 13 Superliga-udekampe, i alt 24 mål. Det er Brøndby IF’s bedste periode med scoringer i træk på udebane siden Superliga-rekorden på 40 udekampe i træk med scoring blev sat i august 2001-december 2003.
Brøndby IF spiller sin Superliga-udekamp nr. 403 og vil mod OB runde 4 mio. tilskuere til dette antal kampe. Det svarer til, at hver af Brøndby IF’s Superliga-udekampe er blevet overværet af knap 10.000 tilskuere!
Thomas Frank står over for Kent Nielsen for ottende kamp i Superligaen. Hidtil er det kun blevet til sejr i et tilfælde, hvorimod de seks andre kampe er endt med to uafgjorte og fire nederlag, heriblandt det seneste opgør i juli 2015.
Meget atypisk er der i indbyrdes Superliga-opgør mellem OB og Brøndby IF scoret væsentligt flere mål i første halvleg end i anden halvleg. Således er 93 af de 161 mål (57,8 pct.) faldet i første halvleg, og de to første kvarterer (1’-15’ og 16’-30’) er de mest målfarlige med 32 scoringer hver.
Kenn Hansen dømmer sin Superliga-kamp nr. 116 og den 24. med deltagelse af Brøndby IF (9V-10U-4T). Han har i de 23 tidligere Superliga-kampe med Brøndby IF som part kun dømt to straffespark (begge i maj 2009) og uddelt et rødt kort (marts 2015).
Brøndby IF er ubesejret på datoen 1. november. Inden Superligaens indførelse blev det til to sejre, og i Superligaen er det blevet til én uafgjort og to sejre, heriblandt i den seneste optræden på denne dato, da det i 2009 blev til en sejr på 1-0 over FC Nordsjælland.
Andrew Hjulsager kan spille sin Superliga-kamp nr. 50 for Brøndby IF.
Kilde: danskfodbold.com