Begrænset oplag: Den første DM-trøje fra 1985

31.08.2015 17:40

I år er det 30 år siden, at Brøndby IF blev danske mestre for første gang. Ovenpå en mindre overbevisende start, hvor de blågule kun lå nummer fire i tabellen ved sommerpausen, blev mesterskabet kulminationen på et stærkt efterår, hvor Brøndby IF vandt 12 ud af 15 kampe. I sæsonens sidste kamp blev Køge besejret med 2-1, hvorefter DM-pokalen blev løftet for første gang i klubbens historie.
 
I anledning af 30-års jubilæet for Brøndby IF’s første danske mesterskab er den første DM-trøje fra 1985 blevet reproduceret i et begrænset oplag, som du kan købe i Brøndby Shoppen. Trøjemærket Cheval, som var Brøndby IF’s helt eget trøjemærke, trak spillerne over hovedet i midten af 80'erne. I dag eksisterer mærket ikke længere.
 
Klubbens hovedsponsor i 1985 var Paaskebrød, hvilket er trykt på trøjen i det originale og fløjlsbløde flockprint.
 
Den første DM-trøje fra mesterskabet i 1985 fås i størrelserne XS-XXXL og koster 449 kr. Du kan købe dit eksemplar i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion eller på brondbyshoppen.dk.