
U14 og U15 fortsætter sejrsstimen
31.03.2015 13:30
Masterclass-holdene er kommet flyvende ud til forårssæsonen, og igen i weekenden kunne der noteres to gange tre point på den blågule konto.
U15-sejr i Herfølge
U15-holdet var på besøg i Herfølge, hvor HB Køge ventede. De to foregående kampe i sæsonen er endt med Brøndby-sejr, og denne lørdag tog de unge talenter en tredje i streg.
Brøndby IF vandt 1-0 på mål af Anton Skipper Hendriksen, og de indtager nu med ni point andenpladsen i ligaen lige efter FC København, der dog har spillet en kamp mere end Brøndby IF.
- Vi dominerer kampen, men vi mangler den sidste kontrol og ville gerne have vundet mere komfortabelt. Til gengæld har vi haft meget fokus på at være afklaret i forsvaret over for et hurtigt og fysisk stærkt HB Køge-angreb. Og det lykkedes vi rigtig godt med, fortæller cheftræner Frank Hjortebjerg.
HB Køge – Brøndby IF 0-1
0-1: Anton Skipper Hendriksen
Startopstilling:
Rasmus Alexander From
Miljan Guberinic - Anton Skipper Hendriksen - Lasse Munkholm - Osman Jabarkhil
Mads Hartoft
Benjamin Laursen - Selmin Borancic
Oliver Falkengaard - Mikkel Dyregaard - Lucas Steen
Bænken: Jesper "Jobbe" Lindstrøm , Gustav Emil Steener Olsen og Jetrim Dzeladini.
U14 vinder i Næstved
U14-holdet var også taget sydpå – nærmere bestemt Herlufmagle, hvor samarbejdsklubben Næstved bød velkommen. Men til trods for samarbejdet blev der ikke vist nåde over for værterne. De blågule talenter styrede kampen fra første fløjt og tog med en 2-0-sejr de tre point med hjem til Vestegnen.
- Det var en god indsats hele vejen rundt, og vi var i kontrol hele kampen. Vi fik skabt en masse chancer og afslutninger, og skulle man pege på én ting, der kan forbedres, er det, at vi ikke scorer flere mål, fortæller holdet cheftræner, Niels Madsen.
Dermed er de første tre kampe i sæsonen spillet, og de har kastet ni Brøndby-point af sig.
Næstved IF - Brøndby IF 0-2 (0-2)
0-1: Jagvir Singh Sidhu
0-2: Emil Nielsen
Startopstilling:
Simon Rossil
Marco Bramstrop - Martin Bisgaard - Frederik Carlsen - Adam Nørskov
Oliver Maxen - Emil Nielsen
Morten Frendrup
Jagvir Singh Sidhu - Roni Arabaci - Andreas Pyndt