50 år: Unik jubilæumstrøje kan købes nu

19.11.2014 17:30

Brøndby IF fylder 50 år den 3. december 2014. Forud for jubilæet er gået et halvt århundrede med eksplosiv udvikling fra landsbyklub til magtfaktor samt en af de mest vindende klubber i nyere tid i dansk fodbold.

I samarbejde med hummel har Brøndby IF i anledning af 50-års jubilæet fået produceret en ny og helt unik spillertrøje, som er inspireret af klubbens helt tidlige spilledragter. 

Jubilæumstrøjen findes kun i et begrænset antal og er netop sat til salg online på brondbyshoppen.dk og kan også købes i Brøndby Shoppen ved Brøndby Stadion fra torsdag morgen. Prisen for den særlige trøje er 499 kroner (399,- for børnestørrelser).

Jubilæumstrøjen, der er produceret i en blanding af bomuld og polyester, er en perfekt julegave til enten dig selv, en ven eller et familiemedlem med Brøndby i hjertet. 

Du kan købe jubilæumstrøjen her.

Detalje: Alle førsteholdsspillere i Brøndby IF er nævnt

For at ære de spillere, der siden 1964 har båret den gule trøje og dermed er en del af klubbens historie, er navnene på alle Brøndby IF’s førsteholdsspillere gennem tiden trykt inde i den stilrene jubilæumstrøje.

Kommunikations- og marketingdirektør Ander s Bay siger:

- Brøndby har en stolt historie og har haft en næsten uendelig række af store spillere på holdet gennem de 50 år, der er gået. 

- Det var vigtigt for os at hædre klubbens historie ved at kreere en jubilæumstrøje, der er inspireret af nogle af klubbens tidligste spilledragter samt at anerkende den indsats og del af historien, som de mere end 300 førsteholdsspillere udgør.

- Uanset om man har spillet én eller 500 førsteholdskampe for Brøndby IF, er man en del af klubhistorien i al evighed, og det er det, vi blandt andet gerne vil signalere med jubilæumstrøjen.

Brøndby IF’s spillere vil i pokalkampen den 3. december mod Skovbakken IK samt i jubilæumskampen den 7. december mod Silkeborg IF spille i den nye jubilæumstrøje som en hyldest til klubben og dens 50 år lange historie.

Du kan købe jubilæumstrøjen her.

Jubi-shirt


Simpelt og stilrent design, der er inspireret af tidlige spilledragter i klubbens historie.

Jubi-shirt

Inde i trøjen er navnene på alle førsteholdsspillere i Brøndby IF's historie påtrykt.

Jubi-shirt

Således ser Brøndby IF's jubilæumstrøje ud i sin helhed. Den er som nævnt kun produceret i et begrænset antal.