Billet- og adgangsinfo om pokalkampen mod Fremad A.

27.10.2014 11:23

OBS: Fremad Amager oplyser, at billetsalget lukker tirsdag den 28. oktober kl. 23:59. Der vil ikke være billetsalg på kampdagen.

Onsdag den 29. oktober træder Brøndby IF ind i tredje runder af DBU Pokalen. Lodtrækningen faldt sådan ud, at de blågule skal op imod Fremad Amager fra 2. division Øst, hvor kendte ansigter som Ole Bjur og John "Faxe" Jensen er henholdsvis sportschef og cheftræner.

Kickoff er kl. 20:30 i Sundby Idrætspark, og nu kan du sikre dig en billet til opgørets Brøndby-afsnit. Du finder vej til billetsalget ved at klikke her. Billetprisen er 80 kr. + et gebyr på 15 kr. til Billetnet for billethåndtering. Fremad Amager oplyser i øvrigt, at det er mest hensigtsmæssigt at medbringe kontanter, da der er begrænsede muligheder for Dankort-betaling på stadion.

Fremad Amager har fremsendt nedenstående information om adgangsforholdene.

Transportmuligheder til Brøndby-afsnittet (Irlandsvej 21)

Bus

  • 5A mod Københavns lufthavn: Stå af ved stoppested Tycho Brahes Allé – 800 meters gang herfra.
  • 78 mod Sundbyvester Plads: Stå af ved stoppested: Englandsvej – 400 meters gang herfra.
  • 35 mod Københavns Lufthavn: Stå af ved stoppested Ingolfs alle – 20 meters gang herfra.

Metro

  • Amagerbro – 1,6 km gang herfra.
  • DR Byen – 1,4 km gang herfra.

Bil

  • Parkering på villaveje nær Irlandsvej.
FRA
Oversigtskort - transport.

FRA

Oversigtskort - Sundby Idrætspark.